Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Anna Karénin
oprigtigt til hende, som han havde foresat sig, faldt tilbage til sin
sædvanlige spottende Tone, og han følte dog selv, at den ikke
nyttede noget her.
Det, som Vronskij næsten i et helt Aar havde stræbt efter
som sit Livs eneste og højeste Maal; det, som Anna med Rædsel
og Gysen havde drømt om som en umulig og derfor endnu mere
HRNDR attraaværdig Lykke, var nu gaaet i Opfyldelse. Bleg og med skæl-
Amr vende Læber stod han foran hende og bad og besvor hende om
| at være rolig.
Anna! Anna! For Guds Skyld!" bønfaldt han hende; men
jo mere indtrængende han bad, desto dybere sænkede hun sit !
Hoved. Og dette Hoved, som hun engang bar saa frejdigt og |
stolt, sænkede sig nu ydmygt dybere og dybere. Hun gled ned |
fra Sofaen, ned paa Gulvet foran hans Fødder, og vilde være i
sunket om paa Tæppet, hvis han ikke havde holdt hende oppe. |
,Aa Gud, aa Gud, tilgiv mig!" hulkede hun og trykkede hans
Haand op imod sit Bryst.
Hun følte sig saa brødefuld og skyldbetynget, at hun maatte
ydmyge sig og bede om Tilgivelse. Og det var ham, hun bad der-
om! Thi saa dybt følte hun sin Fornedrelse ved Synet af ham, at
hun ikke kunde sige andet end: tilgiv! Han var til Mode som en
Morder, der staar foran sit livløse Offer. Med Afsky og Mod-
bydelighed tænkte han paa, for hvilken Pris han havde købt det,
han før saa ivrigt havde attraaet. Den dybe moralske Skamfølelse,
der tyngede Anna, greb ogsaa ham. Men hvor stør en Rædsel
end Morderen føler for sit Offers Lig, maa han dog lemlæste det
og skjule det for at drage Fordel af sin Forbrydelse. Og ligesom
Misdæderen kaster sig med Raseri over Liget og slæber det med
sig for at sønderrive det, saaledes bedækkede han nu ogsaa hen-
des Ansigt og Hals med lidenskabelige Kys. Hun holdt hans
Haand i sin og rørte sig ikke. Ja, disse Kys havde hun købt med
sin Skam, og denne Haand, som nu tilhørte hende for bestandig,
var hendes medskyldiges. Hun løftede denne Haand og kyssede
den. Han faldt paa Knæ for at se hendes Ansigt; hun vendte det
bort uden at sige et Ord. Endelig rejste hun sig med Anstrengelse
halvt op og stødte ham bort. Nu saa’ han hendes Ansigt: hun
var skøn som før i sin Sønderknuselse.
sAlt er forbi," sagde hun. ,Jeg har nu ikke andre end dig.
Glem det ikke."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
