Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 151
»Glemme det! Du er jo mit Liv — mit alt! For et Øjeblik af
denne Lykke …."
»Lykke!" sagde hun med en saadan Rædsel, at den ogsaa
greb ham. ,I Himlens Navn! Ikke et Ord! Ikke et Ord mere!"
Hun rejste sig og fjernede sig nogle Skridt.
»Ikke et Ord mere!" gentog hun og forlod ham med et saa
forstenet og fortvivlet Ansigt, at han blev staaende raadvild og
bestyrtet.
x
Den første Tid efter at Ljevin var vendt tilbage fra Moskvå,
blev han rød i Hovedet og følte et smerteligt Stik, hver Gang
han tænkte paa den Kurv, han havde hentet sig. ,,Ja," sagde han
saa til sig selv, ,;men saadan led jeg jo ogsaa i mine Drengeaar,
naar jeg havde faaet Slet i Fysik eller havde siddet over. Men
naar jeg nu, efter at Aarene er gaaet, tænker derpaa, forbavser
jeg mig over, at jeg den Gang kunde tage mig det saa nær. Og
saaledes vil det ogsaa gåa med denne Sorg. Med Tiden vil jeg
ogsaa kunne tænke fuldstændig roligt paa den."
Men der var nu gaaet tre Maaneder, uden at det var lykkedes
ham at glemme, og han led lige saa meget som i de første Dage,
hver Gang han kom i Hu, hvad der var sket. Navnlig pinte det
ham, at han, der saa længe havde drømt om Familielivets Lykke
og følte sig saa fuldstændig moden til den, nu var længere fra
Ægteskabet end nogen Sinde før. Han følte paa en næsten syge-
lig Maade, at det ikke er godt for Mennesket at være ene, og det
forekom ham, at hans Omgivelser tænkte som han. Han min-
dedes, at han inden sin Afrejse havde sagt til sim Fæhyrde Niko-
laj, en skikkelig, troskyldig Fyr, som han holdt af at faa sig en
lille Passiar med: ,,Hør, Nikolaj, jeg kunde have Lyst til at gifte
mig," og at denne da uden mindste Tøven havde svaret: ,Ja,
det skulde Herren have gjort for lang Tid siden."
Men Tiden og Arbejdet bragte alligevel Lægedom for hans
Saar. De tunge Erindringer udviskedes mere og mere af de dag-
lige Pligter, der nok kunde se ubetydelige ud, men dog optog
ham ganske. For hver Uge, der gik, tænkte han mindre paa
Kitty, og han ventede med Utaalmodighed paa Efterretningen
|
| | |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
