Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anna Karénin 163
XII
Vognen holdt, og de steg ud. Gennem en lille Skov af Ung-
birk og Bævreasp førte Ljevin sin Ven til Udkanten af en mos-
groet, sid Lysning, som allerede laa fri for Sne. Her lod han
ham tage Post bag en Busk. Selv stillede han sig op i den mod-
satte Udkant, bag en Birk, hvis Stamme delte sig fra Roden,
lænede Bøssen mod en Gren, spændte sit Bælte fastere og gjorde
nogle Tag med AÅrmene for at prøve, om han kunde bevæge
dem frit.
Den gamle Laska, der havde fulgt ham lige i Hælene, satte
sig ubevægelig lige over for ham og spidsede Øren. Solen gik
ned bag Skoven. De unge, spredte Birke med deres hængende
Grene og svulmende Knopper tegnede sig skarpt mod Aften-
røden. Ud fra Tykningen, hvor der endnu laa Sne, rislede Vandet
i smaa, bugtede Strømme. Smaafuglene fløj kvidrende fra Træ
til Træ. Blev det et Øjeblik stille, hørtes den svage knistrende
Lyd af det visne Løv, som løftedes af den spirende Bund.
»Sandelig! Her kan man da høre og se Græsset gro," tænkte
Ljevin, da han saa’ et sølvgraat Aspeblad, der bævede sagte i
det unge Græs. Han stod ubevægelig, medens hans Blik gled
fra de fugtige Mostuer hen til den lyttende Laska og derfra op
mod Træernes viftende Toppe og. Aftenhimlen, der bedækkedes
med hvide Smaaskyer. Højt oppe i Luften sejlede en Høg med
langsomme Vingeslag og dalede ned langt borte i Skoven; en
anden fulgte efter og forsvandt i samme Retning. Inde i Krattet
kvidrede Fuglene højt og ængsteligt, som om de vilde advare
hverandre. Lige i Nærheden af ham begyndte Uglen at tude.
Laska for sammen, rejste sig, gik forsigtigt et Par Skridt frem,
lagde Hovedet paa Siden og lyttede. I Træerne henne ved Bak-
ken kukkede Gøgen. To Gange raabte den sit bekendte Kuk-kuk,
men tredje Gang løb dens Raab ud i en hæs Rallen.
»Hørte du det? Gøgen er kommen!" sagde Stepán Arkåd-
jevitsch og traadte frem fra sin Busk.
»Ja, vist hørte jeg det," svarede Ljevin ærgrende sig over
Lyden af sin egen Stemme, der klang disharmonisk i Skovens
store Stilhed.
Stepán Arkádjevitsch forsvandt atter bag Busken. Et Øjeblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
