Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 Anna Karénin
,Her staar Mak ... Mak ... Jeg kan aldrig komme paa det
Navn," sagde Englænderen og pegede bagud over Skulderen
med sin store Tommelfinger, der udmærkede sig ved en sort
Negl.
,Makhotin hedder han. Ja, han er den eneste, der kan blive
mig farlig.”
,Hvis De red hans Hest," sagde Træneren, ,vilde jeg ube-
tinget holde paa Dem."
»Ja, Frou-Frou er mere nervøs og ikke saa stærk som Gladia-
tor,” bemærkede Vronskij fornøjet over Jockeyens Kompliment.
»Det har ikke noget at sige. I Løb med Forhindringer kom-
mer det navnlig an paa Rytterens Energi og Dristighed."
Energi og Dristighed! Ja, det vidste han, at han ikke mang-
lede. Øg hvad mere var, han følte, at ingen i den Henseende
kunde tage det op med ham.
»Er De ogsaa sikker påa, at hun ikke skal svede mere?"
»Nej, det behøver hun ikke," svarede Englænderen. ,, Aa, tal
ikke saa højt, hvis jeg maa bede Dem. — Ellers bliver hun let
urolig," tilføjede han og pegede paa Baasen, hvorfra Frou-Frous
Stampen lød dem i Møde.
Englænderen aabnede Døren, og Vronskij traadte ind i det
lille halvmørke Rum, der kun fik sit Lys fra et eneste Vindue. En
mørkebrun Hest stod med paalagt Grime og stampede i den friske
Strøelse. Han blev staaende og tog et hurtigt Overblik over sin
elskede Frou-Frou. Den var af Middelstørrelse og ikke ganske
fejlfri. Benbygningen var fn; Bringen smal og fremspringende.
Krydset var noget afskydende; den hang lidt i Forknæene, og
Bagbenene var heller ikke fejlfri. Benenes Muskulatur var lidt
svagt udviklet. Saa’ man dem forfra, neden under Knæene, var
de ikke tykkere end en Finger; sete fra Siden var de usædvanlig
brede. Den havde stærkt hvælvede Ribben, hvilket faldt saa
meget mere i Øjnene, som den var lang og smal i hele sin Byg-
ning. Men den havde en Egenskab, som fk en til at glemme alle
dens Mangler: den havde Race og det Blod, der taler for sig.
Dens skarpt fremtrædende Muskler spillede under Aarernes fine
Net, der dækkedes af et fint, bevægeligt Skind, glat og blødt
som Atlask. Det smukke Hoved med de fremspringende, livlige
og fyrige Øjne og de store bevægelige Næsebor havde et fromt og
energisk Udtryk. Saa talende var dette, at man skulde tro, at det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
