Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 187
hende, men da han i det samme kom til at huske paa, at man
maaske iagttog dem, gled hans Blik ængsteligt rundt til alle Si-
der; og han rødmede som altid, naar han var nødt til at skjule
noget eller forstille sig.
»Jeg fejler intet," svarede hun, idet hun rejste sig og tryk-
kede den Haand, han rakte hende. — ,Jeg ventede dig ikke."
»Men du gode Gud, hvor dine Hænder er kolde."
»Ja, du gjorde mig saa forskrækket. Jeg er nemlig ganske ene
og venter paa, at Seroscha, der er gaaet ned i Parken, skal kom-
me tilbage; han kan være her hvert Øjeblik."
Hun gjorde sig Umage for at synes rolig, men hendes Læber
skælvede.
»Tilgiv mig, at jeg kom, men jeg maatte se Dem i Dag; jeg
kunde ikke andet," vedblev han paa Fransk, idet han saaledes
undgik det russiske De, der klinger saa koldt, og det farlige du,
der lyder saa fortroligt.
»Tilgive dig? Jeg er jo saa lykkelig over at se dig."
»Noget er der nu i Vejen: enten er De ikke rask, eller ogsaa
er De bedrøvet," sagde han uden at slippe hendes Haand og
bøjede sig ned over hende. — Hvad tænkte De påa, da jeg
kom ?"
»Stadig paa ét og det samme," svarede hun med et Smil.
Hun talte sandt. Hvad Øjeblik paa Dagen man vilde have
spurgt hende om, hvad hun tænkte paa, vilde hun med Sandhed
have kunnet svare: paa den Kærlighed, der baade er min Lykke
øg min Ulykke.
Hun begyndte at spørge ham ud om Væddeløbene, og da han
mærkede, hvor stærkt bevæget hun var, fortalte han hende saa
roligt som muligt om alle Forberedelser dertil.
»Skal jeg sige det eller ikke?" tænkte hun, medens hun saa”
ham ind i hans rolige, venlige Øjne. ,Han er saa lykkelig nu og
saa optaget af Løbene, at han maaske ikke vil forstaa det betyd-
ningsfulde i den Meddelelse, jeg har at gøre ham."
»Men De fortalte mig jo ikke, hvåd De tænkte paa, da jeg
kom," sagde han, idet han pludselig afbrød sin Beretning om
Væddeløbene. — ,Fortæl mig det; jeg beder Dem derom!"
Hun svarede ikke, men bøjede Hovedet let, løftede sine
skønne Øjne og betragtede ham med et dybt, forskende Blik.
Hendes Haand, der legede med et afrevet Blad, skælvede næsten
umærkeligt. Da han saa” dette Tegn paa hendes stærke Bevæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
