Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 2vl
det er min egen Skyld! Det er skændigt, som jeg har baaret mig
ad! Det stakkels, stakkels Dyr, som jeg har ødelagt. Aah, det
er skrækkeligt!"
En Mængde Mennesker kom løbende hen imod ham, og i
Spidsen for dem Lægen med sin Medhjælper og flere af hans
Regimentskammerater. Han følte med Sorg og Ydmygelse, åt
han selv var kommen fuldstændig helskindet derfra; men Frou-
Frou havde knækket Ryggen og maatte skydes.
Ude af Stand til at sige et Ord, besvarede han ikke et eneste
af de mange Spørgsmaal, der rettedes til ham. Han vendte sig
bort og gik sin Vej uden at tage Huen op, som han havde tabt,
og ikke selv vidende, hvor han gik hen. For første Gang i sit Liv
følte han sig ramt af en Ulykke, som han ikke vidste Hjælp eller
Udvej for, og som han ene og alene kunde takke sig selv for.
Jaschvin bragte ham hans Hue og fulgte ham hjem. Først da
der var gaaet en halv Times Tid, kom han nogenlunde til sig
selv igen. Men han glemte aldrig dette Væddeløb, og Erindringen
om det hørte i lang Tid til de tungeste og pinligste i hans Liv.
XXIII
Udad til var Forholdet mellem Karénin og hans Hustru al-
deles uforandret. Alt gik tilsyneladende i den gamle Gænge. Den
eneste Forskel sktlde da være den, at han i Aar var endnu mere
optaget af sine Embedsforretninger end ellers. Ved Foraarets
Begyndelse var han, ligesom han plejede, taget til et tysk Bade-
sted for at komme sig lidt efter Vinterens Anstrengelser, og efter
at være vendt tilbage i Juli Maaned havde han atter taget fat paa
sit Arbejde med fordoblet Energi.
Siden hin bevægede Samtale med Anna efter Fyrstinde Tver-
skoys Soiré havde han hverken vist Mistanke eller Skinsyge
overfor hende, men derimod trolig holdt den spottende og stik-
lende Tone, der var ham saa naturlig og passede saa udmærket
til deres nuværende Forhold. Han var maaske en Smule køligere
overfor hende end før, ret som om han derved vilde antyde, at
hendes Mangel paa Aabenhed havde efterladt lidt Fortrydelse i
hans Sind. Men det var ogsaa det hele. — ,Du har ikke villet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
