Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 203
var han dog i sit inderste Hjerte overbevist om, at hun bedrog
ham, og han følte sig højst ulykkelig derover.
Hvor ofte havde han ikke tidligere, naar han saa” andre Ægte-
mænd blive bedragne af deres Hustruer, spurgt sig selv: ,Hvor
er det døg muligt at leve saaledes? Hvorfor foretrækker begge
Parter dog ikke at gøre Ende paa et saa utaaleligt og pinligt For-
hold?" Men nu, da Ulykken var kommen over hans eget Hoved,
tænkte han helt anderledes og vilde ikke engang vide noget af
den at sige, fordi den forekom ham altfor forfærdelig og una-
turlig.
Efter sin Hjemkomst havde han kun været to Gange paa sit
Landsted : én Gang til Middag og én Gang til Aften sammen med
nogle andre, men han havde endnu ikke overnattet derude, som
han havde plejet i de foregaaende Aar.
Paa Væddeløbsdagen var han endnu mere optaget af For-
retninger end ellers, men ikke desto mindre besluttede han dog,
da han om Morgenen inddelte sin Dag, efter Middag at køre til
Peterhof og derfra til Væddeløbene. Han vidste, at hele Hoffet
vilde møde der, og mente derfor, at han ikke godt kunde blive
borte. Anna vilde han kun besøge, fordi han fandt, at Konvenien-
sen bød ham at tage ud til hende mindst én Gang om Ugen. Des-
uden var det den 15de, og paa den Dag plejede han altid at give
hende Husholdningspenge for Resten af Maaneden.
XXIV
Anna stod foran Spejlet og lagde med Annuschkas Hjælp den
sidste Haand paa sit Toilet, da hun hørte en Vogn rulle ind i den
gruslagte Gaard.
»Det kan ikke være Betsy endnu," sagde hun til sig selv, og
idet hun saa” ud af Vinduet, opdagede hun inden i Vognen sin
Mands sorte Hat og velbekendte udstaaende Øren.
»Det er ogsaa ærgerligt! Mon han bliver her Natten over?”
tænkte hun, saa snart hun fik Øje paa ham. Og hun følte sig
helt ængstelig og beklemt ved Tanken om alle de ulyksalige
Følger, hans Besøg kunde medføre, hvis han udstrakte det til den
næste Dag. Men den Løgnens og Forstillelsens Aand, som hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
