Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
208 Anna Karénin
hed, men en nyttig og udviklende Sport som denne peger hen
paa en højere Kulturtilstand."
»Nej, jeg tager ikke herhen en anden Gang," hørte man Fyrst-
inde Betsy sige. ,,Det er altfor angribende. Finder De ikke ogsaa
det, Anna?"
,Ja, vist er det angribende og nervepirrende," sagde en anden
Dame, ,men fængslende er det fra Ende til anden. Havde jeg
levet i de romerske Kejseres Tid, vilde jeg ikke have forsømt en
eneste Cirkusforestilling."
Anna sagde intet. Hun holdt sin Kikkert ubevægelig rettet
mod et og samme Punkt.
Netop i det samme kom en højtstaaende Officer gaaende ned
gennem Tribunen og forbi Karénin. Denne afbrød sin Samtale,
rejste sig med Værdighed og hilste ham ærbødigt.
,»De deltager ikke i Løbet?" sagde Officeren spøgende.
Nej, jeg har begivet mig ind paa et Løb, der er vanskeligere
end dette," svarede Karénin, og skønt der egentlig ingen Mening
var i Svaret, satte den anden dog et Ansigt op, som om han
rigtig nød det Guldkorn, den aandrige Karénin tilkastede ham.
"Hvem holder De paa, Fyrstinde?" spurgte Stepán Arkå-
djevitsch fra sin Plads neden for Tribunen.
,Jeg og Anna holder paa Fyrst Kusovlev," svarede Fyrst-
inde Betsy.
Og jeg paa Vronskij. — Hvad vædder vi om? Et Par Hand-
sker ?"
»Ja, lad gaa!"
I det samme begyndte Løbet, og Samtalen ophørte. Tilskuerne
rejste sig for bedre at kunne følge Rytterne. Karénin standsede
ogsaa sin Veltalenheds Strøm. Han nærede ingen Interesse for
Væddeløbene, skønt han for et Øjeblik siden havde forsvaret
dem, og saa” derfor ikke efter Rytterne, men lod sine matte Øjne
glide hen over Tilskuerne. Da hans Blik naaede Anna, stand-
sede det.
Hendes Ansigt var blegt og alvorligt; hun knugede Viften
krampagtigt i sin Haand og vovede knap at trække Vejret. Hun
saa” kun ham og havde ikke Øje for andet. Da hendes Mand
havde iagttaget hende lidt, vendte han sig hurtigt bort og møn-
strede de andre Ansigter.
»Ja, dér sidder jo en Dame, som ser lige saa bevæget ud. Og
hvor jeg ser hen, møder jeg det samme spændte, ængstelige Ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
