Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 Anna Karénin
som en fangen Fugl, der vil ud af Buret, gjorde hun forgæves
Forsøg paa at rejse sig og flygte — men hvorhen, det vidste
hun ikke selv.
»Lad os køre! Lad os endelig komme bort!" sagde hun til
Fyrstinde Betsy, men denne, der sad bøjet helt ud over Logen
og talte ivrigt med Generalen, hørte hende ikke.
Karénin gik hen til hende og bød hende høfligt sin Arm.
»Vil De ikke køre hjem med mig?" sagde han paa Fransk.
Men Anna var saa optaget af at lytte til, hvad Generalen sagde,
at hun slet ikke lagde Mærke til sin Mand.
,»Man mener, at han har brækket Benet," hørte hun Gene-
ralen sige. — ,Det gaar dog virkelig for vidt."
Stadig uden at værdige sin Mand et Svar satte Anna Kik-
kerten op for Ansigtet og rettede den mod det Sted, hvor Vron-
skij var styrteet, men der var saa mange Mennesker derhenne,
at hun ikke kunde faa Øje paa ham. Hun sænkede Kikkerten
og vilde gaa, men betænkte sig, da hun i det samme saa” en Of-
ficer komme sprængende for at aflægge Melding til Kejseren.
»Stiva! Stiva!" raabte hun, men Broderen hørte hende ikke.
»Her er min Arm!" sagde hendes Mand atter og berørte
hendes Haand for at tiltrække sig hendes Opmærksomhed.
Hun vendte sig med Afsky fra ham og svarede uden at se
paa ham: ,Nej! Nej! Lad mig være. Jeg bliver her."
Atter kom en Officer galoperende derhenne fra. Fyrstinde
Betsy vinkede ad ham med Lommetørklædet. Han standsede og
meddelte hende, at Vronskij var uskadt, men at hans Hest havde
knækket Ryggen.
Da Anna hørte dette, sank hun om paa sin Stol. Skønt hun
skjulte sit Ansigt bag Viften, saa” hendes Mand dog tydelig, at
hun græd. Hun kunde hverken holde Taarerne tilbage eller den
Hulken, der løftede hendes Bryst. Han stillede sig foran hende
for at dække hende for Tilskuernes Blik og give hende Tid til
at komme til sig selv.
,Her er min Arm! Det er tredje Gang, jeg byder Dem den,”
sagde han et Øjeblik efter og vendte sig om. Anna saa" forvildet
paa ham uden at vide, hvad hun skulde svare, men Fyrstinde
Betsy kom hende til Hjælp, idet hun skyndte sig at sige:
»Nej, Alexej Alexandrovitsch, jeg har kørt Anna herhen og
har ogsaa lovet at køre hende hjem.”
»Undskyld, Fyrstinde," svarede han med et høfligt Smil, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
