Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 Anna Karénin
stod saa højt over den, hun tidligere havde kendt, at hun fra den
roligt kunde skue ned paa sine tidligere Sorger og Bekymringer.
Før havde hun levet saa at sige instinktmæssigt, men nu
aabenbarede der sig for hende gennem Religionen et højere aan-
deligt Liv; ikke gennem den Religion, som hun havde kendt fra
sin Barndom, for den bestod simpelt hen i, at hun lærte de sla-
viske Kirketekster udenad og gik til Fro- og Aftenmesse, hvor
hun traf sine Bekendte, men gennem en personlig Religion, som
fyldte hende med de smukkeste og reneste Tanker, og som ikke
alene var hende en Pligt, men en Hjertesag.
Den aabenbarede sig ikke for Kitty gennem Ordet. Fru Stahl!
plejede at behandle hende som et elskværdigt Barn, som man
holder af, fordi det vækker Minder om ens egen Barndom. Kun
en eneste Gang havde hun talt til hende om, hvorledes Troen og
Kærligheden letter os vore jordiske Byrder, og hvor trygt vi
kan henvende os til Kristus selv i vore mindste Sorger, og
derpaa havde hun straks forladt dette Tema. Nej, det var den
fromme Frues andægtige Manerer og hendes himmelske, forkla-
rede Blik, men især hendes Livsførelse, der lærte Kitty, hvad
det vigtigste var.
Men hvor ophøjet en Natur end Fru Stahl var, og hvor rørt
Kitty end følte sig, naar hun tænkte paa hendes tornestrøede Vej
gennem Livet, havde hun dog ikke kunnet undgaa at lægge
Mærke til et Par Træk hos hende, der ikke rigtig tiltalte hende.
En Dag for Eksempel, da Kitty havde spurgt til hendes Familie,
havde hun rynket langt mere haanligt paa Næsen, end det an-
staar sig et kristeligt Gemyt, og en anden Gang, da den unge
Pige traf en katolsk Præst inde hos hende, havde hun hele Ti-
den konsekvent dækket sit Ansigt bag Lampeskærmen for at
skjule et besynderligt, spottende Smil, som hun ikke kunde faa
Bugt med. Hvor ubetydelige disse Iagttagelser end var, havde
de dog efterladt lidt Tvivl hos Kitty om Fru Stahls sande Karak-
ter. Men til Gengæld saa” hun i Varenka, der stod ene i Verden
uden Slægt og Venner, ingen Ønsker havde for sig selv og kun
tænkte paa andre, et fuldkomment Væsen, som man maatte se
op til og sværme for. Gennem Varenka lærte hun, at man kun
behøver at glemme sig selv og elske sin Næste, for at faa Fred
i sit Hjerte og blive lykkelig og god; og det var jo netop Kittys
Maal.
Efter at det nu var gaaet op for hende, hvad det vigtigste var,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
