Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 223
nøjedes hun ikke med at komme i Henrykkelse over denne Op-
dagelse, men hengav sig helt og holdent til det nye Liv, der aab-
nede sig for hende. Støttende sig til Varenkas Beretninger om
Fru Stahls og andre fromme Kvinders Færd udkastede hun en
fuldstændig Plan for sit fremtidige Liv. Hun vilde ligesom Fru
Stahls Søsterdatter, om hvem Varenka havde fortalt hende saa
meget, opsøge de fattige og forladte og hjælpe dem, naar og hvor
hun kunde. Hun vilde gaa ikke alene til de syge og døende, men
endogsaa til Forbryderne, og forkynde dem Evangeliet. Navnlig
den sidste Tanke forekom hende i høj Grad tiltalende. Men alt
dette bevarede hun endnu som en stor Hemmelighed, og hun
røbede den hverken for Varenka eller sin Moder.
Der var for øvrigt udmærket Lejlighed for hende her til at
forberede sig paa sin fremtidige Gerning, for ved Badestedet
fandtes der syge og lidende nok, og følgende Varenkas Eksem-
pel begyndte hun nu at hjælpe og trøste dem.
Fyrstinden mærkede mok, at Kitty var stærkt paavirket af
sin ny Veninde. Hun saa”, at Datteren ikke nøjedes med at efter-
ligne Varenka i hendes Virksomhed, men at hun endogsaa anlag-
de hendes Maade at gaa og tale paa. Om det saa var den Vane,
Varenka havde, at blinke med Øjnene, havde Kitty lagt sig den
til. Men Fyrstinden opdagede tillige, at der var foregaaet en
stærk og gennemgribende Forandring i hendes Datters Indre.
Kitty læste nu, hvad hun aldrig før havde gjort, hver Aften i et
fransk Testamente, som Fru Stahl havde foræret hende. Hun
undgik alle sine tidligere Badebekendtskaber og brød sig kun om
at være om de syge, som Varenka havde taget under sin Vare-
tægt. Især tog hun sig ivrigt af en fattig russisk Malerfamilie,
hos hvem hun med synlig Stolthed opfyldte en barmhjertig Sø-
sters Pligter. Alt det kunde nu være meget godt, og Fyrstinden
havde heller intet at indvende derimod, især da Malerens Hustru
var en ganske net Kone, og den tyske Prinsesse, der havde lagt
Mærke til Kittys opofrende Virksomhed, havde kaldt hende for
en Trøstens Engel. Men Fyrstinden var kun bange for, at Dat-
teren skulde drive sin Iver alt for vidt.
»Il ne faut rien outrer," sagde hun derfor en Dag til Kitty.
Men den unge Pige svarede ikke. Hun tænkte kun i sit stille
Sind, at man aldrig kan drive det vidt nok i Ydmyghed og Barm-
hjertighed. Lærte man ikke, at naar man fik et Slag påa den ene
152
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
