- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
229

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anna Karénin 229

over, og sukkede vemodigt og næsten lidt misundeligt ved Synet
af alle de sunde og fornøjede Mennesker, som havde samlet sig
under Kastanietræernes skiftende Skygger.

Ved den ene Ende af Bordet, der var dækket med en skin-
nende hvid Dug og fuldt besat med Kaffekopper, Smør, Brød,
Ost og kold Steg, præsiderede Fyrstinden i en struttende Kappe
med lilla Baand, aldeles optaget af sine Pligter som Værtinde.
Lige over for hende sad Fyrsten, som spiste med en velsignet
Appetit og snakkede højt og fornøjet. Paa Bordet ved Siden af
ham laa en lille Udstilling af Sager, som han havde købt paa sin
Rejse. Der var smaa udskaarne Æsker, Papirknive i alle mulige
Størrelser og Skikkelser og mange andre unødvendige Ting. Alie
skulde have en Present af ham, og om det saa var Tjenestepigen
Lieschen og Værten, fik de ogsaa en. Fyrsten spøgte med ham
i et højst komisk Kaudervælsk, der skulde forestille Tysk, og
forsikrede ham, at det ikke var Brøndkuren, men hans udmær-
kede Mad og da især Blommesuppen, som havde haft en saa held-
bringende Indflydelse paa Kitty. Fyrstinden, der drillede sin
Mand med hans Mani for Rusland, var saa glad og oprømt, som
hun ikke havde været, siden hun kom hertil. Obersten lo som
altid af Fyrstens Løjer, men hvad Forkærligheden for de euro-
pæiske Sæder angik, var han fuldstændig paa Fyrstindens Side
Den godmodige Maria Evgenjevna var lige ved at dø af Latter
over Fyrstens morsomme Indfald, og om det saa var Varenka,
blev hun til Kittys Forbavselse smittet af den almindelige Mun-
terhed.

Kitty var den eneste, som ikke var rigtig i Humør. Hun var
lidt urolig og bekymret, da hendes Fader, uden at vide det, ved
sine ironiske Bemærkninger om Fru Stahl havde givet hende en
haard Nød at knække. Hun mærkede sin Misstemning dobbelt,
da hun saa’, hvor fornøjede alle de andre var.

»Men hvorfor har du dog købt alt det?" spurgte Fyrstinden
leende sin Mand, idet hun bød ham en Kop Kaffe.

»Ja, hvad skal man sige. Man gaar og driver om paa Gaden,
kommer tilfældig hen i Nærheden af en Butik og bliver straxs
anmodet om at købe noget. ,,Excellenz, Erlaucht! Durchlauent,
lyder det ind i Ørene paa en. Og naar jeg hører Ordet Durchlaucht,
er jeg naturligvis straks færdig og har givet 10 Thaler ud, inden
jeg véd af det."

»Du har vist kedet dig; det er det hele."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free