- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
238

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

238 Anna Karénin

Alexandrovna sig i Samtale med de andre. Konerne, som ikke
straks forstod hendes Spørgsmaal, lo først lidt forlegent med
Haanden foran Munden, men efterhaanden som de blev dri-
stigere, fik de Munden paa Gled og vandt da Dollys Hjerte ved
deres oprigtige Beundring af hendes Børn.

»Hvor hun er smuk! Og hvor hun er skær og hvid i Huden!"
sagde en af dem og pegede paa Tanja. — ,,Men hun er mager,”
tilføjede hun, idet hun rystede medlidende paa Hovedet.

»Ja, hun har ogsaa været syg," svarede Dolly.

»Har den lille dér ogsaa været i Vandet?" spurgte en anden
og pegede paa den mindste.

»Nej, han er kun tre Maaneder," svarede Dolly med Stolt-
hed.

»Er det muligt?"

»Har du ogsaa Børn?"

»Ja, jeg har haft fire, og de to lever endnu. Den ældste er en
Dreng og den yngste en lille Pige. Hun blev først vænnet fra for
et Par Maaneder siden."

»Hvor gammel er hun?"

»Hun gaar i sit andet Aar."

»Hvorfor har du ammet hende saa længe?"

»Aa, det er nu engang Skik hos os"

Og Dolly blev såa ved at spørge hende ud om Børnene og
deres Sygdomme og om hendes Mand. Saa interessant fandt hun
denne Samtale, at hun slet ikke kunde komme bort fra Bønder-
konerne igen. Hvilken Glæde var det ikke ogsaa for hende at
se dem beundre hendes talrige og smukke Børneflok. Og hvor
var det ikke morsomt at høre dem le og gøre Bemærkninger
over Miss Hulls Paaklædning, dobbelt morsomt, fordi Englæn-
derinden, som ikke forstod, hvorfor de lo, følte sig i høj Grad
irriteret over deres Lystighed. En af de yngste Koner saa” med
store Øjne paa, hvorledes hun trak det ene Skørt paa efter det
andet, og da Turen kom til det tredje, får det hende ud af Mun-
den: ,Nej, se til hende! Hvor længe mon hun kan blive ved
med det? Det faar nok aldrig Ende." Og alle de andre Koner
gav sig saa til at le af fuld Hals.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free