Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anna Karénin 239
VIII
Hele Selskabet var paa Hjemvejen, og Vognen nærmede sig
allerede Huset, da Kusken pludselig raabte til Dolly, som sad
omgivet af alle sine renvaskede Børn:
»Der kommer en Herre lige imod os! Det er vist ham fra
Pøkrovskoje."
Dolly saa hen ad Vejen og opdagede da til sin store Glæde
Ljevins velbekendte Skikkelse i graa Hat og Sommerfrakke. Hun
var altid glad ved at se ham, men i Dag endnu mere end ellers,
fordi hun rigtig kunde vise sig i sin fulde Glans som Moder.
Hun vidste, at hvis nogen forstod at vurdere hendes Stolthed som
saadan, saa var det Ljevin.
»De ser jo ud som en Høne med alle sine Kyllinger, Darja
Alexandrovna," sagde han, idet han gik hen til Vognen.
»Det var da morsomt at se Dem," svarede hun og gav ham
Haanden.
»Virkelig? De har dog ikke med et Ord ladet mig vide, at
De var her. Det er Stiva, der har underrettet mig derom."
»Stiva?" udbrød Dolly forbavset.
»Ja, han skrev til mig, at De var kommen herud, og bad mig
spørge Dem, om jeg kunde være Dem til Tjeneste med et eller
andet.” Men han havde næppe sagt det, før han blev saa for-
legen, at han ikke kunde faa et Ord mere over sine Læber, og
medens han tavs fulgte videre med Vognen, afrev han det ene
Blad efter det andet af Lindetræernes Grene, tyggede lidt paa
hvert og kastede det saa for at tage fat paa det næste. Han sagde
sig selv, at det maatte være ubehageligt for hende, at han, en
fremmed, tilbød hende den Hjælp, som det nærmest tilkom hen-
des Mand at yde. Og han tog heller ikke fejl i sin Formodning ;
det var hende slet ikke behageligt, at Stepán Arkádjevitsch uden
videre væltede sine Pligter mod Familien over paa en anden.
Men hun forstod straks, at Ljevin følte, hvor pinligt det maatte
berøre hende, og hun var ham taknemmelig for hans Finfølelse.
»Jeg var selvfølgelig ikke i Tvivl om," fik han endelig sagt,
sat De lod ham skrive saaledes, for paa en elskværdig Maade at
antyde for mig, at De nok kunde ønske at se mig, og det glædede
167
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
