Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 . Anna Karénin
mig sandelig, at De ikke havde glemt mig. For en Dame, der er
vant til at leve i Byen, maa det for øvrigt være vanskeligt at finde
sig til rette herude. Hvis jeg derfor paa nogen Maade kan hjælpe
Dem, saa staar jeg til Tjeneste."
»Jeg takker Dem," svarede Dolly. — ,I Begyndelsen kneb
det ganske vist lidt, men takket være Matrona er alt nu i Orden,"
vedblev hun og pegede paa den gamle Pige, som nikkede for-
nøjet og venligt til Ljevin. Hun kendte ham jo godt, vidste, at
han vilde være et passende Parti for Frøkenen, og ønskede af sit
ganske Hjerte, at der maatte blive et Par af de to. —,,Men vil
De ikke op i Vognen?" foreslog Dolly. ,,Vi kan godt flytte nær-
mere sammen."
»Nej Tak, jeg gaar hellere. Naa, Børn, er der ingen af jer,
der kunde have Lyst til at løbe om Kap med Hestene sammen
med mig?"
Skønt Børnene ikke kunde huske, at de havde set ham før,
viste de dog ikke Spor af Forlegenhed eller Generthed overfor
ham. Naar Børn er ængstelige overfor voksne, der behandler dem
med Venlighed, ligger det gerne i, at denne Venlighed er paa-
taget. Barnet gennemskuer altid Forstillelse. Den mest skarp-
synede Mand kan man føre bag Lyset, men ikke Barnet, der ledes
af sit sikre Instinkt. Hvilke Fejl Ljevin end kunde have, fandtes
der dog ikke Spor af Forstillelse eller Paatagethed hos ham, og
derfor kom Børnene ham ogsaa i Møde med Venlighed og Tillid.
De to ældste sprang straks ned af Vognen og løb hen til ham,
og om det saa var Lili, vilde hun ned til ham. Han tog imod den
lille Pige, som Moderen rakte ham, satte hende paa sin Skulder
og gav sig til at løbe ved Siden af Vognen.
»Vær ikke bange!" raabte han til Dolly. ,Jeg skal nok passe
paa hende. Hun skal ikke komme noget til."
Da hun saa’, hvor forsigtig og behændig han var i alle sine
Bevægelser, følte hun sig ogsaa fuldstændig rolig.
Sammen med Børnene og med Darja Alexandrovna, som han
havde saa megen Sympati for, blev Ljevin selv saa glad og over-
given som et Barn. I gamle Dage havde Dolly ofte set ham saa-
ledes, og hun fandt ham dobbelt elskværdig, naar han var i det
Humør. Øg han var ogsaa rigtig i sit Es: han sprang omkring
med Børnene og tumlede med dem, saa det var en Lyst, fik Miss
Hull til at le ved sit daarlige Engelsk og underholdt Dolly med
sit kære Landvæsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
