Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 Anna Karénin
ikke klart for ham. Han maatte tage sig en Hustru og arbejde —
strengt Arbejde skulde det være, som han ikke kunde frigøre sig
for. Men skulde han opgive Pokrovskøje, købe sig en Jordlod,
blive Bonde og gifte sig med en Bondepige? ,Hvad skal jeg dog
gøre?" spurgte han atter og atter sig selv, men han fik intet Svar.
,Naa, for Resten har jeg jo slet ikke sovet i Nat, saa det er ikke
saa underligt, at jeg ikke rigtig kan tænke over Sagen. Det gaar
nok senere op for mig, hvad jeg skal gøre," trøstede han sig.
»Saa meget er vist, at denne Nat har afgjort min Skæbne. —
Alle mine tidligere Drømme var kun Daarskab og Galskab. Nej,
det jeg nu vil, er meget simplere og bedre."
,Hvor det er smukt," tænkte han, idet han betragtede nogle
smaa hvide, sammenhængende Skyer, der fortonede sig mod
Himlen med et rosenrødt Skær og tegnede sig for hans Øje som
en Perlemors Muslingeskal. ,,Hvor alt er vidunderligt i denne vid-
underlige Nat! Og hvorledes har denne Sky kunnet danne sig?
Da jeg for lidt siden saa’ op mod Himlen, var der kun to smalle
hvide Skystriber. Ganske paa samme Maade, umærkeligt, men
pludseligt, har mit Blik paa Livet ogsaa forandret sig.”
Han forlod Engen og gik ud paa Landevejen og hen ad Lands-
byen til. Det blæste op; Himlen blev overtrukken og graa. Hele
Naturen indhyllede sig i det Tusmørke, som næsten altid gaar
forud for Solens Opgang og bebuder Lysets Sejr over Mørket.
Rystende af Kulde gik Ljevin hurtigt til for at blive varm og
saa” tankefuldt ned for sig. Pludselig hørte han Bjældeklang og
løftede Hovedet. Knap fyrretyve Skridt fra ham kom en stor Post-
karet med fire for rumlende ham i Møde. Den raske Kusk, der
sad sidelængs paa Bukken, styrede Vognen saa snildt, at han helt
undgik de dybe og opkørte Hjulspor. Ljevin saa" uvilkaarlig ind
i den, medens den kørte forbi ham. I det ene Hjørne hvilede en
gammel Dame, som tog sig en Blund, og ved Vinduet sad en ung
Pige, hvis friske Farve røbede, at hun nylig var vaagnet op. Le-
gende med sine Hattebaand saa’ hun i dybe Tanker ud over hans
Hoved og hen paa den opgaaende Sol. Da Vognen næsten var helt
forbi, faldt hendes Blik paa ham, hun genkendte ham, og Glæden
og Overraskelsen lyste ud af hendes Ansigt. Nej, han tog ikke
fejl. Der fandtes kun et Par saadanne Øjne i Verden. Det var
hende — Kitty! Han forstod straks, at hun kom fra Jærnbane-
Stationen og var paa Vej til Jerguschovo. Og i et eneste Øjeblik
var alt, hvad han havde tænkt i denne søvnløse Nat, alle de Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
