Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin PAS
slutninger, han havde fattet, som blæste bort. Han gøs nu ved
Tanken om at gifte sig med en Bondepige. Derhenne i Vognen,
som saa hurtigt rullede bort, fandtes Løsningen paa alle de mørke
Livets Gaader, som saa længe havde trykket og pint ham. Hen-
des Blik hvilede ikke længer paa ham, Vognens Rumlen hørtes
ikke mere, Bjældeklangen døde hen, og kun Hundeglammet i det
fjerne sagde ham, at Vognen nu kørte gennem Landsbyen. Og
han gik atter ene og forladt paa Landevejen mellem de øde
Marker.
Han saa” igen op mod Himlen haabende paa at faa den dejlige
Sky at se, der ligesom havde legemliggjort de Tanker og Følelser,
han havde haft om Natten. Men den var forsvunden. Højt oppe i
det umaalelige Rum var der atter foregaaet en vidunderlig For-
andring. Hele den ene Halvdel af Himmelhvælvingen var nu
overtrukket med et Slør af smaa hvide Fjerskyer. Det klårede
mere og mere op; Himlen blev lys og blaa. Han kastede et spør-
gende Blik op til den: den saa” venligt ned paa ham, men løste
ikke hans Tvivl.
»Nej, jeg har taget fejl," sagde han til sig selv. ,,Hvor skønt
og tiltrækkende det ny Liv, jeg har tænkt mig, end kan være,
kan jeg dog ikke bekvemme mig til at slaa ind paa det. Jeg elsker
hende og vil aldrig ophøre dermed."
X
Ingen uden Karénins nærmeste vidste, at dette kolde For-
standsmenneske led af en Svaghed, der syntes at staa i Modstrid
til hans øvrige Karakter. Han kunde ikke se et Barn eller en
Kvinde græde uden fuldstændig at tabe sin Fatning.
Da Anna paa Hjemvejen fra Væddeløbet havde tilstaaet ham
sit Forhold til Vronskij og straks efter var bristet i Hulken, havde
han til Trods for den Harme, der greb ham, følt den underlige
Forvirring og Medlidenhed, som altid bemægtigede sig ham ved
Synet af Taarer. Vel vidende, at denne Sindsstemning ikke pas-
sede til Situationen, havde han søgt at skjule den under det død-
ningeagtige Udtryk, som i saa høj Grad havde slaaet Anna.
Da han steg ud af Vognen, kostede det ham stor Anstrengelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
