Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 255
mellem hende og Vronskij. Og skønt han ikke vilde tilstaa det for
sig selv, havde han herved navnlig for Øje at straffe hende.
»Jeg maa forklare hende," tænkte han, ,at en status quo i
Verdens Øjne er det ønskeligste for os begge, og at jeg vil gaa
ind paa en saadan, men kun under den udtrykkelige Betingelse,
at hun afbryder enhver Forbindelse med sin Elsker. — Paa den
Maade handler jeg ogsaa i Overensstemmelse med Religionens
Forskrifter," sagde han til sig selv efter at have taget sin Beslut-
ning. ,Jeg forstøder ikke den faldne Kvinde, men aabner hende
en Mulighed til at forbedre sig; og hvor stort et Offer det end
vil være mig, agter jeg dog at anvende en Del af min Tid og
mine Kræfter til at forsøge paa atter at føre hende ind paa Dy-
dens Vej."
Han løj for sig selv, for han vidste godt, at han ikke havde
Spor af Indflydelse paa sin Kone, og at alle hans Forsøg paa at
bringe hende tilbage paa rette Vej, vilde blive illusoriske. Han
havde heller ikke i de mørke Timer, som han i den sidste Tid
havde haft saa mange af, et eneste Øjeblik tænkt paa at søge
Trøst og Støtte i Religionen. Men nu, da han fandt, at dens For-
skrifter saa at sige billigede hans Beslutning, følte han sig til-
freds og beroliget derved. Det var ham en sand Tilfredsstillelse,
at ingen skulde kunne sige om ham, at han, der altid havde holdt
Religionens Fane saa højt, i et saa vigtigt Spørgsmaal som dette,
ikke havde handlet efter dens Forskrifter.
Han endte med at forsikre sig selv, at der jo intet var til Hin-
der for, at Forholdet mellem ham og Anna blev omtrent det
samme som før. Ganske vist vilde han ikke mere kunne agte
hende, men det fik at være. I alle Tilfælde var der ingen Grund
for ham til at ødelægge sit Liv, fordi hun var ham en slet og
utro Hustru.
»Ja, Tiden, som jævner alt, vil ogsaa nok bringe det tidligere
Forhold tilbage imellem os," trøstede han sig. — ,,Hun bør føle
sig lykkelig, men jeg, den forurettede Mand, bør ikke lide."
XI
Da Karénin nærmede sig St. Petersborg, havde han allerede
det Brev, som han vilde sende sin Hustru, færdigt i Hovedet.
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
