- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
257

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anna Karénin 257

heller ingen Svaghed, som hun kunde tage til Indtægt. Det væ-
sentligste var naaet: han havde bygget en gylden Bro, ad hvilken
hun kunde vende tilbage til sine Pligter, Efter at han havde lagt
en Bunke Sedler i Brevet og konvoluteret det, ringede han.

»Giv det Brev til Kusken," sagde han til Tjeneren, ,,0g sig
til ham, at han skal køre ud med det til Fruen i Morgen."

»Vel, Deres Excellence! Skal Téen serveres herinde?"

Karénin lod Teen bringe ind i sit Værelse og gik hen til
Lænestolen, som var rullet hen til Bordet, hvor Lampen var
tændt, og en opslaaet fransk Bog laa og ventede paa ham. Paa
Væggen bag Stolen hang i en oval Guldramme et udmærket Bil-
lede af Anna malet af en berømt Kunstner. Hendes uudgrundelige
Øjne syntes at hvile lige saa ironisk og haanligt paa ham som den
Aften, da hun havde tilbagevist hans Forsøg paa at komme til
Forklaring med hende. Alt i dette Billede, lige til Kniplingerne
om Halsen, det sorte Haar og den hvide med Ringe bedækkede
Haand, irriterede ham. Efter at have betragtet det et Øjeblik dir-
rede han af Bevægelse. Hans Læber skælvede, og han vendte
sig bort med et Udbrud af Uvilje, Han satte sig, tog Bogen og
prøvede paa at læse, men det var ham umuligt; hans Tanker vår
andet Steds. Det var dog ikke hans Hustru, der beskæftigede
ham mere, men nogle indviklede og vanskelige Sager, der for
Øjeblikket forelaa til Behandling i hans Departement. Han gik
hen til Skrivebordet, hvor Mappen med de løbende Sager laa,
tog en Blyant og begyndte at skrive en lang. Betænkning. Der
kom formelig Liv og Farve i hans Ansigt, medens han fæstede
sine Tanker paa Papiret. Efter at han havde skrevet hele Arket
fuldt, rejste han sig, spadserede igen frem og tilbage, saa” endnu
en Gang op paa sin Hustrus Billede og smilede haanligt. Saa tog
han igen fat paa Bogen, læste til Klokken 11 og gik derpaa i
Seng. Men inden han faldt i Søvn, gennemgik han i Erindringen
alt, hvad der i Dag var forefaldet mellem ham og hans Hustru, og
han saa’ det nu langtfra i saa mørkt og betænkeligt et Lys
som før.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free