Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 259
Fyrstinden skrev til hende for at minde hende om, at Lise Mer-
kalov og Baronesse Stolz havde lovet at komme i Dag med deres
Tilbedere og spille Kroket hos hende. ,,Kom endelig og se dem,”
hed det i Slutningen af Brevet, ,om ikke for andet, saa for åt
lære Dyd og gode Sæder. Jeg venter Dem ganske sikkert."
Anna sukkede dybt, da hun havde læst Brevet.
»Jeg skal nok hjælpe mig selv," sagde hun til Annuschka, der
ordnede Sagerne paa hendes Toiletbord. ,,Gaa kun, jeg vil selv
klæde mig paa. Jeg trænger ikke til noget.”
Kammerjomfruen gik, men Anna klædte sig ikke paa. Hun
blev siddende over Ende i Sengen med sænket Hoved og slapt
nedhængende Arme. En Gang imellem rystede hun konvulsivisk,
bevægede Læberne, gjorde et krampagtigt Tilløb til at springe op
og faldt saa atter hen i Sløvhed. ,Min Gud! Hjælp mig!" får det
omsider ud af hende. Men hun vidste ikke selv af det; hun tænkte
lige saa lidt paa at anraabe Gud om Hjælp, som Karénin, for hun
vidste jo, at hos Ham kunde hun kun vente Trøst og Støtte, naar
hun vilde opgive det eneste, hun brød sig om at leve for — sin
brødefulde Kærlighed. Hun led usigeligt og var et Bytte for de
mest modstridende Tanker og Følelser. Hun vidste ikke engang
mere, hvad hun frygtede, og hvad hun ønskede. Skulde hun
ønske Fortiden tilbage, eller skulde hun haabe paa Fremtiden?
,Aa Gud, aa Gud, hvad skal jeg dog gøre?" stønnede hun og
følte pludselig en heftig Smerte i begge Tindinger. Hun kom til
sig selv og opdagede da, at hendes Hænder havde grebet fat i
Haaret og sled i det af al Magt. Hurtigt sprang hun ud af Sengen
og gik frem og tilbage paa Gulvet.
»Kaffen er færdig, og Mademoiselle og Seroscha venter paa
Fruen," meldte Annuschka i Døren.
»Serøoscha? Hvordan har han det?" spurgte Anna, som plud-
selig levede op igen ved Tanken om Sønnen. Det var første
Gang i Dag, hun mindedes hans Tilværelse.
»Han har nok ikke været rigtig artig," svarede Annuschka
smilende,
»Hvordan det?"
»Aa, han har taget en af Ferskenerne, som Fruen havde gemt
i Hjørnestuen, og spist den"
Tanken om Sønnen hjalp med ét Anna ud af hendes trøstes-
løse Stemning. I ham havde hun da et Støttepunkt, der ikke
svigtede hende. Ham kunde hun aldrig forlade, hvorledes det saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
