Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 Anna Karénin
end gik hende. Selv om hendes Mand jog hende ud af Huset
og overgav hende til Skam og Vanære, selv om Vronskijs Kær-
lighed kølnedes, saa havde hun dog et Maal i Livet — Sønnen.
Men der maatte handles, og det straks. Hun vilde flygte med ham,
inden de tog ham fra hende. Nu gjaldt det blot om at blive rolig
og jage den Angest paa Flugt, som pinte hende. Og hun mær-
kede allerede, at Beslutningen om Afrejsen gengav hende hen-
des Ro og Kraft.
Hun klædte sig hurtigt paa og gik med faste Skridt ind i
Salonen, hvor Seroscha og Guvernanten ventede hende. Dren-
gen stod i sin hvide Dragt ved Bordet foran Spejlet. Bøjende
Hovedet forover ordnede han en Buket Blomster, han nylig
havde plukket. Hans Ansigt havde det Udtryk af spændt Op-
mærksomhed, som hun kendte saa godt hos Faderen, fra hvem
han havde taget det i Arv. Da han fik Øje paa hende, skreg
han op med sin gennemtrængende Barnestemme. — ,,Mama!"
raabte han glad og gjorde en Bevægelse, men standsede, uvis
om han straks skulde springe hen til hende, eller om han skulde
ordne Blomsterne færdig og saa bringe hende dem.
Efter at Guvernanten, der i Dag saa’ usædvanlig streng og
alvorlig ud, havde hilst paa sin Frue, udbredte hun sig vidtløftigt
om Seroschas Forseelse. Anna hørte ikke paa hende; hun tænkte
kun paa, om hun ogsaa skulde tage hende med. ,,Nej, jeg lader
hende blive hjemme," besluttede hun efter at have overvejet
Sagen. — ,Jeg rejser alene med min Søn."
»Fy, det var meget uartigt af dig," skændte hun blidt, og idet
hun lagde begge Hænderne paa Drengens Skuldre, saa” hun æng-
steligt paa ham og kyssede ham. — ,Lad ham blive hos mig,"
sagde hun til den forbavsede Guvernante og satte sig ved Kaffe-
bordet med Drengens Haand i sin.
»Mama! Jeg ... jeg skal ikke ..." stammede Seroscha, idet
han søgte at læse i Moderens Ansigt, hvad der ventede ham for
hans Bedrift.
»Seroscha," hviskede hun, da Guvernanten var gaaet, ,det
var ikke rigtigt af dig. Men du vil jo ikke gøre det mere. — Hol-
der du af mig?" tilføjede hun og mærkede selv, at hendes Øjne
fyldtes med Taarer. ,Ja, jeg elsker ham og kan ikke andet," sag-
de hun til sig selv øg saa” forskende ind i hans Øjne, der mødte
hendes med et venligt, men lidt ængsteligt Blik. ,Skulde han
nogen Sinde kunne slaa sig sammen med Faderen for at straffe
&
oma m=
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
