Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 261
mig? — Er det muligt, at han ikke vil have Medlidenhed med
mig?" Taarerne randt nu ned ad hendes Kinder, og for at skjule
dem ilede hun hurtigt ud paa Terrassen.
Efter de sidste Dages øsende Regn var det bleven klart og
køligt Vejr, og selv her, hvor Solen skinnede ned gennem Træer-
ne, var det koldt som paa en Efteraarsdag. Hun rystede dels af
Kulde og dels af den Rædsel, der atter havde grebet hende.
»Skulde de virkelig ikke kunne tilgive mig, ikke kunne for-
staa, at jeg maatte handle saaledes?" spurgte hun sig selv, me-
dens hun vandrede frem og tilbage paa Terrassen. Pludselig
standsede hun, saa’ op mod de blinkende Popler, hvis Kroner
svajede for Vinden, og sagde saa til sig selv, at de ikke vilde til-
give hende, og at ikke alene de, men alle andre vilde være lige
saa ligegyldige overfor hende som disse stive Træer og den
kolde Himmel, der hvælvede sig over dem. Og atter vidste hun
hverken ud eller ind. ,Flygt!" hviskede en Stemme inden i hen-
de. ,Men hvorhen? Og naar? Og hvem skal jeg tage med mig?
— Jeg rejser til Moskvå med Aftentoget," besluttede hun om-
sider. ,Jeg flygter med Seroscha og tager kun Annuschka og de
nødvendigste Sager med mig. Men først maa jeg skrive til Karé-
nin og til Vronskij." Hun gik hurtigt ind i sit Kabinet og satte
sig ved Pulten for at skrive til sim Mand.
»Efter hvad der er foregaaet," begyndte hun, ,kan jeg ikke
mere blive i Deres Hus. Jeg rejser herfra og tager min Søn med
mig. Jeg kender ikke Loven og véd derfor ikke, hos hvem af
Forældrene han bør blive, men jeg tager ham med mig, fordi jeg
ikke kan leve uden ham. Vær ædelmodig og lad ham blive hos
mig sn
Hidindtil var det gaaet hurtigt for hende, men her standsede
hun. Denne Appel til hans Ædelmodighed pinte hende, og hun
fandt det nødvendigt at ende med nogle rørende Ord, men hun
ledte og ledte uden at kunne finde dem.
»Jeg føler det umulige i at tale til Dem om mit Fejltrin og
min Anger," begyndte hun atter, ,da ..." Her standsede hun
igen, da hun ikke vidste, hvorledes hun skulde ende Sætningen.
»Nej," sagde hun omsider til sig selv, ,det behøves ikke." Og
hun rev Brevet i Stykker og skrev et nyt, i hvilket hun udelod
Appellen til hans Ædelmodighed.
Men nu maatte hun ogsaa skrive til Vronskij.
»Jeg har tilstaaet alt for min Mand," fik hun skrevet, men saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
