Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 263
hele Brevet fra Begyndelsen. Da hun var færdig, gik der en kold
Gysen igennem hende, og hun følte sig ramt af en forfærdelig
og uventet Ulykke.
For ikke mange Timer siden havde hun angret, at hun havde
sagt sin Mand alt, og nu kom der et Brev, som udslettede disse
Ord og altsaa gav hende, hvad hun ønskede, og dog forekom
dette hende nu som det forfærdeligste, der kunde være hændet
hende.
»Han har Ret, han har Ret," hviskede hun. ,Naturligvis! Det
har han jo altid. Og hvor er han ikke kristelig og højmodig! Jo
vist! — Nej, han er en foragtelig, modbydelig Størrelse! Men kun
jeg véd det; ingen andre vil kunne forstaa det, og det vil være
spildt Ulejlighed af mig at søge at gøre andre det begribeligt.
Alle siger de, at han er en hæderlig, forstandig, dydig og troende
Mand. Men de ser ikke, hvad jeg ser. De véd ikke, at han i otte
samfulde Aar har forgiftet min Tilværelse og kvalt enhver fri
Livsytring hos mig. Har han nogen Sinde tænkt paa, at jeg som
enhver anden Kvinde kunde føle Trang til at elske? Ingen aner,
at han daglig og med et smilende Ansigt har saaret og krænket
mig. Har jeg ikke kæmpet for at komme til at elske ham? Er
jeg ikke gaaet op i min Søn, da jeg følte, at det var mig umuligt
at elske min Mand? Dette Liv kunde ikke vedblive. En skønne
Dag sagde jeg til mig selv: det er et Skinliv, du fører, et Be-
drag, du lever i. Følg den Trang, Gud har nedlagt i dig: lev og
elsk! Og nu? Ja, hvis han endda kunde mande sig op til at dræbe
mig eller ham; det kunde jeg forstaa; det kunde jeg tilgive ham.
At jeg et Øjeblik kunde være i Tvivl om, hvad han vilde gøre!
Han handler, som hans lave Tænkemaade foreskriver ham det.
Nu kommer han til at staa som den retfærdige og med Palmer
i Hænderne, og jeg ulykkelige vil synke dybere og dybere. —
»Tænk, hvad der venter Dem og Deres Søn." — Ja, han truer
mig med at tage min Søn fra mig, og Loven berettiger ham vel
dertil. Han gør det, fordi han véd, at jeg ikke vil kunne udholde
at skilles fra Seroscha, og at jeg ikke vil eller kan forlade min
Søn for at følge den, jeg elsker.
»Vort Liv bør gaa aldeles som hidtil," skriver han. — Livet
sammen med ham har altid været mig en Kval, men i den sidste
Tid har det været næsten uudhøldeligt. Hvorledes skal jeg kun-
ne udholde det for Fremtiden? Han véd godt, at det vil være mig
umuligt, véd, at jeg ikke kan angre eller opgive min Kærlighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>