Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 265
sagde hun til sig selv og glemte, at han i Gaar havde meddelt
hende, at han ikke vilde tage derhen. Hun greb Pennen og skrev:
»Jeg har læst Deres Brev.
Anna."
Derpaa ringede hun og gav Tjeneren Brevet. ,,Vi rejser ikke,"
sagde hun til Annuschka, da denne traadte ind.
»Bliver der slet ikke noget af Rejsen?"
»Nej; men vent med at pakke ud til i Morgen, og sig, at Vog
nen skal blive holdende. Jeg tager hen til Fyrstinden."
Hvilken Kjole vil Fruen have paa?"
XIV
De to Damer, som skulde spille Kroket med deres Tilbedere
hos Fyrstinden, var fremtrædende Repræsentanter for et helt nyt
Koteri, der havde dannet sig i den fornemme Verden i St. Pe-
tersborg. Den lille Klike, de stod i Spidsen for, gik under Nav-
net: ,Les sept merveilles du monde", en Benævnelse, der ikke
var original, men en Imitation af en Imitation af noget andet. Da
den fornemme Kreds, som disse to Damer dannede Midtpunktet
i, stod i et noget køligt Forhold til den, Anna hovedsagelig be-
vægede sig i, og da Lise Merkalovs Tilbeder og opvartende Ka-
valer, den gamle Stremov, som var en af de indflydelsesrigeste
Mænd i St. Petersborg, stod skarpt over for Karénin i alle Spørgs-
maal, havde Anna sagt Nej til Fyrstinde Betsys mundtlige Ind-
bydelse og først senere besluttet sig til at tage hen til hende i
Haab om at træffe Vronskij dér.
Anna kom før de andre Gæster. Det første, hun fik Øje paa,
var Vronskijs Tjener, der med sine lange, friserede Whiskers saa”
ud som en fin og pyntelig Kammerjunker. Han standsede i Døren,
tog sin Hat af og lod hende passere forbi. Ved Synet af ham kom
hun pludselig til at huske paa, at Vronskij havde sagt, at han
ikke kom, og da hun nu saa” Tjeneren aflevere et Brev, var hun
vis paa, at hun ikke vilde faa ham at se. Hun havde den største
Lyst til at spørge ham, om hans Herre var hjemme, men turde
ikke. Hun vilde vende om igen og køre hen til Vronskij; men det
i
Hg
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
