- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
277

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anna Karénin 271

elektrisk Stød gennem hele Legemet. Et Øjeblik efter var hun
henne hos ham.

,Du er vel ikke vred, fordi jeg har bedt dig om at komme?"
sagde hun, idet hun trykkede hans Haand heftigt, ,,;men jeg maatte
nødvendigvis tale med dig." Det strenge og alvorlige Udtryk om
hendes Læber, som han kunde skimte gennem Sløret, betøg ham
enhver Glæde over Mødet.

»Jeg? Men hvor falder det dig dog ind? — Hvorfor er du
her?" spurgte han.

»Det er jo ligegyldigt," svarede hun og lagde sin Arm ind i
hans. — ,Jeg maa tale med dig."

Han forstod, at der maatte være hændet noget alvorligt, og at
deres Møde ikke vilde blive af nogen glædelig Natur. Skønt han
ikke vidste Grunden til hendes Uro, mærkede han dog, at den
ogsaa greb ham.

»Hvad er der dog i Vejen?" spurgte han, idet han trykkede
hendes Arm og saa’ hende ind i Ansigtet for at læse hendes
Tanker.

Hun gik tavs nogle Skridt ved Siden af ham og standsede, da
hun var bleven noget mere rolig.

»Jeg fortalte dig ikke i Gaar," begyndte hun, idet hun aan-
dede hurtigt og tungt, ,jeg fortalte dig ikke, at jeg paa Hjem-
vejen fra Væddeløbet sagde Alexej Alexandrovitsch alt. Jeg er-
klærede ham, at jeg ikke kunde vedblive at være hans Hustru,
at ..… Ja, jeg sagde ham alt uden at skjule noget."

Han bøjede sig ømt og deltagende ned over hende, medens
hun talte, men saa snart hun var færdig, rettede han sig hurtigt op
med et stolt og alvorligt Udtryk.

»Ja, dette er tusinde Gange bedre end det andet; men jeg for-
staar for øvrigt godt, hvor pinligt det maa have været for dig,"
sagde han.

Hun hørte ikke paa ham, men iagttog hans Ansigt for at
gætte hans Tanker. Han såa” mørk og alvorlig ud ved Tanken om
den Duel, der efter hans Mening nu var uundgaaelig; hun saa”
dette Udtryk, men tillagde det en hel anden Aarsag.

Hun havde ventet sig meget af dette Møde med Vronskij og
haabet, at det skulde hidføre en Forandring i hendes Stilling.
Hvis han straks efter hendes Meddelelse bestemt, lidenskabeligt
og uden mindste Tøven eller Vaklen havde sagt: ,,Forlad alt, og
flygt med mig!" vilde hun ogsaa have kunnet ofre sin Søn og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free