Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 283
en Beslutning hos ham — alt det havde gjort ham saa misfornøjet
med Landbruget, som han nu drev det, at han havde mistet en-
hver Interesse for det.
Han indsaa nu, at hele hans Virksomhed kun var en haard-
nakket Kamp mellem ham og Bønderne. Han vilde have, at alt
skulde gaa efter de nyeste Metoder, og de andre vilde gøre alt,
som de fandt det simplest og naturligst. Han indsaa tillige, at den
Kamp, han havde sat alle sine Kræfter ind paa, kun vilde føre
til, at Ejendommen og Driften gik tilbage, og at de kostbare
Redskaber og Maskiner lidt efter lidt blev ødelagte, Og fremfor
alt følte han, at al den Energi, han hidtil havde lagt for Dagen,
ikke alene var spildt, men endogsaa forkastelig, fordi den var
rettet mod et Maal, som det ikke var værd at kæmpe for.
For hvori bestod vel nærmere beset denne Kamp mellem
ham og hans Folk? Han maatte holde paa hver Skilling, og
gjorde han ikke det med al mulig Energi, vilde han ikke engang
kunne betale sine Arbejdere. De andre brød sig derimod kun
om at arbejde paa en rolig og behagelig Maade; det vil sige,
som de var vant til. I hans Interesse laa det, at enhver tog dygtig
fat, tænkte over sin Gerning og ikke ødelagde de kostbare Red-
skaber og Maskiner. For Folkenes Vedkommende var Hovedsagen
den, at de fik den Hvile, de trængte til, og fremfor alt, at de slap
for Hovedbrud og Bekymringer. Hvor ofte havde han ikke haft
Lejlighed til at erfare det i Sommer? Sendte han Folkene ud for
at slaa Kløver paa de Marker, hvor den stod mellem Bynke og
andet Ugræs, gik de hen og slog Kløveren, som var bestemt til
Udsæd, undskyldende sig med, åt Inspektøren havde givet dem
Ordre dertil, og trøstende Ljevin med, at den Kløver, de havde
slaaet, vilde give glimrende Hø. Men han vidste godt, at den
rigtige Grund var den, at de havde Lyst til at følge deres eget
Hoved. Sendte han dem ud med en Høspreder, kom de hjem
med den i en ramponeret Tilstand, fordi det kedede Fyren, der
skulde styre den, at sidde under et Par store Vinger, som klap-
rede ham om Ørene. Naar Ljevin saa blev vred, svarede de
blot: ,Aa, det skal Herren ikke tage sig saa nær; Fruentim-
merne kan jo vende og sprede Høet lige saa godt som den Tingest
dér." Patentplovene vilde de ikke bruge paa rette Maade. I Stedet
for at stille Plovjærnet, som det skulde, smurte de blot løs paa
Hestene og rodede Jorden op paa den ubarmhjertigste Maade.
Naar Ljevin saa gav ondt af sig, bad de ham om at tage det med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
