Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 285
uden at Harmen stiger op i mig. Og det er klart, at hun saa vil
afsky mig endnu mere end før! Og hvorledes skal jeg over-
hovedet kunne tage derhen nu, efter alt hvad Dolly har fortalt
mig? Jeg vil ikke kunne skjule, at Søsteren har talt til mig om
hende. Jo, det vilde rigtignok være smukt at komme som den
højmodige, der tilgav hende og lyksaliggjorde hende med sin
Kærlighed! Hvorfor skulde Dolly dog ogsaa fortælle mig det?
Jeg kunde jo have truffet hende tilfældigt; saa var alt gaaet af sig
selv — men nu er det umuligt, aldeles umuligt."
En skønne Dag fik han en Billet fra Dolly, hvori hun bad
ham om at laane hende en Damesadel til Kitty. ,Jeg har hørt, at
De har en," skrev hun til ham, ,jeg haaber nu, at De selv kom-
mer med den."
Det var at give ham Naadestødet. Hvor kunde en begavet og
fint følende Kvinde som hun nedværdige sin Søster paa den
Maade?
Han skrev vistnok ti Svar, men rev dem alle i Stykker igen
og sendte til Slutningen Sadelen uden at skrive et eneste Ord,
Men Dagen efter følte han, at han havde baaret sig dumt og
uhøfligt ad, og for at glemme sin Adfærd besluttede han at tage
nogle Dage hen til en Godsejer, som boede et godt Stykke Vej
fra Pokrovskoje, og i-hvis Moser der vrimlede med Bekkasiner.
Han var glad over at komme bort fra Kittys Naboskab og lykke-
lig over at kunne vende det forhadte Landbrug Ryggen. Han
haabede sikkert, at Jagten, der altid havde været hans Trøst i
Nøden, ogsaa denne Gang skulde faa ham til at glemme sine
Sorger.
XX
Karénin og hans Hustru levede under samme Tag og saa’
hinanden daglig, men vedblev at være fuldstændig fremmede
overfor hinanden. Han havde gjort sig det til Regel at besøge
hende hver Dag, for at Tjenestefolkene ikke skulde kunne gøre
nærgaaende Slutninger, men undgik i Regelen at spise hjemme.
Vronskij viste sig aldrig hos dem, men Anna mødte ham uden for
Huset, og hendes Mand vidste det.
Dette Forhold var i høj Grad pinligt for dem alle tre, og ingen
Leo Tolstoy: Anna Karénin 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
