Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 Anna Karénin
af dem vilde have kunnet udholde det, hvis ikke de havde ventet,
at det snart vilde blive anderledes. Karénin stolede paa, at Annas
Lidenskab vilde faa Ende som alt her i Livet, og haabede, at
Skandalen da vilde gaa i Glemmebogen. Anna, som var Skyld i
det hele og som led mest under dette unaturlige Forhold, kunde
kun udholde Tilværelsen, fordi hun var overbevist om, at der
snart maatte indtræde en Forandring til det bedre, men hvorfra
den skulde komme, havde hun rigtignok ikke Begreb om. Vron-
skij, der var paavirket af hende, tænkte som hun og ventede og-
saa, at der skulde komme en Begivenhed dumpende ned fra
Skyerne, som vilde gøre Ende paa alle Vanskelighederne.
1 Februar Maaned havde Vronskij en drøj Uge. Han blev
nemlig kommanderet til Tjeneste hos en fremmed Prins, som var
kommet til St. Petersborg for at lære alle Byens Mærkværdig-
heder at kende. Skønt Vronskij forstod Kunsten at repræsentere,
kunde være ærbødig uden at bortgive en Tomme af sin Værdig-
hed og bevægede sig som en fuldendt Verdensmand, forekom
det ham dog, at de Pligter, der paahvilede ham i hans midler-
tidige Stilling, var i høj Grad ubehagelige og besværlige. Prinsen
vilde ikke lade en eneste Mærkværdighed gaa forbi sig, for det
var ham magtpaaliggende at kunne sige, naar han kom hjem, at
han havde set alt; og paa samme Tid havde han en sand Mani
for at studere alle russiske Nationalfornøjelser. Pormiddagen gik
derfor med at tage Seværdighederne i Øjesyn, og om Aftenen
studerede de Folkelivet. Den ulykkelige Vronskij skulde nu være
hans Cicerone overalt. Prinsen, der kunde glæde sig ved en end-
ogsaa for en Prins usædvanlig Helbred, havde ved Gymnastik
og en omhyggelig gennemført Sundhedspleje styrket sit Legeme i
den Grad, at han, skønt han gik med til alt og intet nægtede sig,
altid saa’ saa frisk og straalende ud som en hollandsk Lageagurk.
Han havde rejst meget og moret sig paa forskellig Maade hvert
Sted. I Spanien havde han sunget Serenader og kuret til en
Spanierinde, som spillede paa Mandolin, i Svejts havde han skudt
Gemser, og i England havde han sat over Grøfter og Hegn i en
rød Jagtkjole og pareret med en Lord, om hvem der kunde skyde
de fleste Fasaner. I Tyrkiet havde han besøgt Haremerne, i Ost-
indien havde han redet paa Elefanter, og nu var han i Rusland og
havde besluttet at studere de russiske Sæder og Skikke fra
Grunden.
Vronskij havde som hans Overceremonimester meget Besvær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
