Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 287
med at opstille og ordne Programmet for hans Forlystelser. Intet
maatte forsømmes. De var med til Kapløb og andre Folkeforly-
stelser, saa’ paa Bjørnejagter, kørte i Slæde med Trespand for,
hørte Zigeunerkor og deltog i Drikkelag, hvor man paa russisk Vis
smed hele Servicet i Gulvet, saa det smadredes i tusinde Stykker.
Og Prinsen tilegnede sig med forbavsende Lethed de russiske
Sæder. Han slog hele Bakker med Porcellæn og Glas i Stykker,
sad med Zigeunerinder paa Skødet og saa’ hele Tiden ud, som
om han vilde sige: ,,Naa, er der ikke mere? Er det alt? Behøves
der ikke mere for at være en rigtig ægte Moskovit? Men af alle
de russiske Fornøjelser var der dog ingen, der faldt saa meget i
hans Smag, som de franske Skuespillerinder, Balletdanserinderne
og Champagnen.
Vronskij var vant til at omgaas Prinser, men om det nu var,
fordi han selv havde forandret sig, eller fordi han saa’ Prinsen
paa for nært Hold, saa fandt han, at denne Uge var den forfærde-
ligste, han havde oplevet. Han følte sig som en Mand, der er sat
til at passe paa en farlig Vanvittig og selv er bange for at miste
sin Forstand. Han maatte hele Tiden indtage en reserveret og
ærbødig Holdning og rolig se paa den Foragt, hvormed Prinsen
behandlede hans Landsmænd, som var lige ved at staa paa Ho-
vedet for at vise den fremmede Fyrste, hvorledes man morede
sig i Rusland. Mere end én Gang rødmede han af Harme, naar
han hørte Prinsens nedsættende Bemærkninger om de russiske
Kvinder, som denne studerede med særlig Interesse. Men hvad
der irriterede Vronskij mest, var, at han genkendte sig selv i
Prinsen, og hvad han saa” i dette Spejl, var ingenlunde smigrende
for hans Forfængelighed. Det viste ham nemlig Billedet af en
meget dum og selvtillidsfuld Mand, der straalede af Sundhed og
altid saa’ ud som et pillet Æg. Og saa var der heller ikke en
Smule mere at sige om ham. Men en Gentleman var han; det
kunde Vronskij ikke frakende ham. Han optraadte frit og ugenert
overfor Folk, der var endnu højere paa Straa end han selv, var
ligefrem og naturlig mod Ligemænd og nedladende mod alle
lavere stillede. Akkurat saaledes var Vronskij jo selv, og han
havde tidligere altid fundet, at det var en Dyd at være saaledes;
men nu, da han som den underordnede skulde finde sig i Prinsens
ubehagelige Nedladenhed, kom han i et sandt Raseri. ,Hvor han
er dum, det Bæst!" sagde han til sig selv, hver Gang han ærg-
19=
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
