Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 Anna Karénin
dølge det for sig selv, kølnede de hans Følelser for hende.
Hvor mange Gange havde han ikke sagt til sig selv, at han ikke
kunde tænke sig nogen større Lykke end at blive elsket af hen-
de, og nu, da hun elskede ham højere end alt paa Jorden, følte
han sig langtfra saa lykkelig som den Dag, han rejste efter hen-
de fra Moskvå. Dengang vinkede Lykken ham; nu fandt han,
at den bedste Del af den allerede laa bag ved ham. Men hun
havde ogsaa forandret sig i den sidste Tid baade i legemlig og
i sjælelig Henseende. Hun havde tabt sig, og der kunde — som
nu for Eksempel — komme noget bittert og lidenskabeligt over
hende, som ikke klædte hende. Den Blomst, han havde brudt,
var allerede begyndt at visne, og han havde nu ondt ved at se den
Skønhed, som havde lokket ham til at plukke den. Men skønt
han i dette Øjeblik fandt, at han ikke elskede hende saa højt som
før, følte han dog, at de var fast og uopløseligt knyttede til hin-
anden.
»Naa, hvad var det saa, du vilde fortælle mig om Prinsen? —
Nu har jeg fordrevet den onde Aand," — saaledes plejede de at
kalde hendes Skinsyge, naar de talte med hinanden om den. —
»Hvorfor fandt du det saa ubehageligt at være sammen med
ham ?"
Aa, det var aldeles utaaleligt!" svarede Vronskij. ,,Han vin-
der sandelig ikke ved nærmere Bekendtskab. — Jeg véd intet
bedre at sammenligne ham med end et rigtig smukt Stykke Fede-
kvæg, der har taget første Præmie paa en Udstilling," tilføjede
han med en ærgerlig Mine, der syntes at vække hendes Inter-
esse.
»Men han har jo dog rejst meget øg set sig om. Er han da
ikke en Mand med Dannelse?" spurgte hun.
»Jo, men den Slags Menneskers Dannelse er af en egen Art.
Den bestaar nærmest i, at de foragter den, hvor de træffer den
hos andre, som de overhovedet foragter alt her i Livet undtagen
materielle Nydelser."”
»Men sætter I ikke alle Pris paa den Slags Nydelser?" spurg-
te hun med et mørkt Udtryk og uden at se paa ham.
»Hvorfor forsvarer du ham saa ivrigt?"
»Jeg forsvarer ham virkelig ikke; han er mig fuldstændig
ligegyldig, men jeg synes rigtignok, at du, naar den Slags Adspre-
delser er dig saa meget imod, kunde have fritaget dig selv for
at se denne Therese i Evakostume."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
