Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 293
.Der har vi den atter, den onde, fule Aand," sagde Vronskij,
idet han tog hendes Haand og kyssede den.
Ja, jeg kan ikke gøre for det; med du véd ikke, hvor jeg
har lidt, medens jeg ventede paa dig. Jeg forsikrer dig for, at
jeg ikke er skinsyg af Naturen. Naar jeg har dig hos mig, tror jeg
paa dig, men naar du er borte og fører dette Liv, som jeg ..."
Hun fuldendete ikke Sætningen, men vendte sig bort fra ham
og begyndte at hækle paa en urolig og nervøs Maade, idet hun
hurtigt slog den ene Maske op efter den anden.
»Naa, hvor mødte du saa Alexej Alexandrovitsch?" spurgte
hun med en Stemme, der røbede, at hun endnu ikke havde gen-
vundet sin Sindsligevægt.
»Vi var lige ved at rende paa hinanden i Døren."
»Saa” han ikke saadan ud, da han hilste paa dig?" spurgte
hun, og idet hun kneb Øjnene halvt i og gjorde en Grimasse,
saa’ Vronskij, at hendes smukke Ansigt pludselig antog det samme
Udtryk, som Karénins havde haft, da han hilste paa ham. Han
smilede, og hun lo med den friske, klare Latter, der gjorde hende
saa uimodstaaelig.
,»Han er mig en Gaade," sagde Vronskij. ,,Hvis han efter din
uforbeholdne Tilstaaelse havde brudt med dig og udfordret mig,
saa vilde jeg have kunnet forstaa det; men det er mig ufatteligt,
at han kan udholde dette Liv. Og han lider dog; det kan man jo
se påa ham."
»Han?" udbrød hun og lo. ,,Han er tilfreds og glad."
»Men hvorfor skal vi dog gaa og pine os? Vi kunde jo have
det saa godt."
»Ja, som sagt, han lider ikke. Jeg kender ham; han er fuld af
Løgn og Forstillelse. Hvis han havde mindste Gran af Følelse i
Livet, vilde han ikke kunde leve paa denne Maade. Han véd, åt
jeg er ham utro, og dog taler han til mig og siger du til mig, som
om der intet var i Vejen. Nej, han er ikke nogen Mand; han er ikke
et menneskeligt Væsen, men kun en Dukke. Det skulde være
mig, der havde en utro Hustru; jeg vilde dræbe hende og rive
hende i tusinde Stykker. Men han — han siger du til mig og
kalder mig ,,;ma chére Anna". Nej, han er ikke noget Menneske,
men kun en Maskine. Han kan ikke forstaa, at jeg er din Hustru,
og at han selv er en fremmed og fuldstændig overflødig Person.
— Naa, lad os nu ikke tåle mere om det."
»Du er uretfærdig, kære Anna," sagde Vronskij, idet han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
