Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 Anna Karénin
søgte at berolige hende. ,,Men som du selv siger, lad os lade
ham ligge. Fortæl mig hellere lidt om dig selv. Hvordan har du
det? Hvad siger Lægen?"
Hun svarede ikke, men sad med et spottende Smil om Mun-
den. Hun tænkte nemlig stadig paa sin Mand og lurede blot paa
en Lejlighed til atter at drage en eller anden af hans latterlige
Sider frem.
»Du skrev til mig, at du var lidende," vedblev han. Det er
vel nærmest din Tilstand, der er Skyld i det. Naar skal det ske?"
»Snart! Snart! Du sagde for lidt siden, at vor Stilling var pin-
lig, og ønskede, at der snart maatte ske en Forandring. Ja, du
skulde blot vide, hvor jeg lider under den, og hvad jeg vilde give
for at kunne elske dig frit og aabent. Saa skulde jeg aldrig mere
plage dig med min Skinsyge. Tro mig, vor Elendighed vil snart
høre op, men ikke paa den Maade, vi havde tænkt os.” Og ved
Tanken om, hvorledes dette skulde ske, blev hun saa rørt, at hun
ikke kunde sige et Ord mere for Taarer.
»Ja, det bliver maaske ikke paa den Maade, du havde tænkt
dig," vedblev hun lidt efter. ,Jeg vilde ikke have sagt dig det,
men du tvinger mig dertil. Snart, snart skal alle vore Lidelser
faa Ende!"
»Jeg forstaar dig ikke,” sagde han, skønt han godt vidste, hvad
hun mente.
»Du spurgte mig om, naar det skulde ske. Snart! Men jeg vil
ikke komme til at overleve det. — Nej, afbryd mig ikke! — Jeg
véd bestemt, at jeg skal dø, og jeg glæder mig derover baade for
din og for min Skyld."
Taarerne strømmede ud af hendes Øjne. Han bøjede sig ned
over hendes Haand og kyssede den for at skjule sin Bevægelse,
som han, hvor grundløs han end fandt den, dog ikke kunde over-
vinde.
»Og saaledes er det ogsaa det bedste," vedblev hun, idet hun
trykkede hans Haand heftigt.
Vronskij, som nu var bleven rolig, løftede atter Hovedet.
»Men hvad er det dog for Taabeligheder?" spurgte han. ,,Det
er jo noget, du griber ud af Luften."
»Nej, det er den rene Sandhed!"
»Hvilket ?"
»At jeg skal dø. Jeg har set det i Drømme."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
