Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 Anna Karénin
XXIII
Efter sit Møde med Vronskij kørte Karénin, som det havde
været hans Bestemmelse, til den italienske Opera. Han hørte de
to første Akter og fik talt med alle, som han skulde tale med.
Saa snart han kom hjem, forvissede han sig om, at der ikke hang
nogen Militærkappe i Forværelset, og derpaa gik han lige ind i
sit Værelse. Han gik ikke i Seng til sædvanlig Tid, men vedblev
at spadsere op og ned ad Gulvet. Det var Harmen, der holdt ham
vaagen. I den sidste Tid havde han haft en Del Ubehageligheder
og Modgang i sin Embedsvirksomhed, og nu havde han ogsaa
faaet denne Ærgrelse til paa Halsen. Han var rasende opbragt
paa sin Hustru, fordi hun ikke vilde bevare Skinnet, og kunde
ikke tilgive hende, at hun ikke havde opfyldt den eneste Betin-
gelse, han havde stillet hende. Hun havde ikke efterkommet hans
Vilje, og han maatte derfor nu gøre Alvor af sin Trusel, forlange
Skilsmisse og straffe hende med at tage Sønnen fra hende. Han
vidste godt, hvor mange Bryderier der fulgte med et saadant
Skridt, men han var fast besluttet paa at holde sit Ord. Grev-
inde Lydia Ivanovna havde desuden flere Gange antydet for ham,
at dette vilde være den heldigste Maade at klare Situationen paa,
og dertil kom, at de formelle Vanskeligheder ved en Skilsmisse
i den sidste Tid var blevet i den Grad formindskede, at han haa-
bede, at det skulde lykkes ham at faa Bugt med dem uden altfor
stort Besvær.
Han lukkede ikke et Øje hele Natten. Hans Vrede voksede
med hvert Minut, og om Morgenen havde den naaet sit Højde-
punkt. Hurtigt klædte han sig paa, og af Frygt for, at hans Har-
me og dermed ogsaa den Energi, som han nu i saa høj Grad hav-
de behov, skulde tage det mindste af, skyndte han sig ind til sin
Hustru.
Anna blev forfærdet, da hun saa’ sin Mands rynkede Pande,
mørke Blik og fast sammenknebne Læber, om hvilke der spillede
et haanligt Smil. I hans Gang og Bevægelser laa der en resolut
Bestemthed, som hun aldrig før havde set hos ham. Uden at
hilse paa hende gik han straks hen til hendes Skrivepult og luk-
kede Klappen op.
»Hvad vil De?" skreg hun forfærdet.
»Jeg vil have Deres Elskers Breve."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
