Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 297
,De ligger ikke dér," sagde hun og tog fat i Klappen for atter
at lukke den Men denne Bevægelse sagde ham, at han havde
gættet rigtigt. Brutalt slængte han hendes Haand bort og snap-
pede i en Fart Mappen, i hvilken han vidste, at hun plejede at
gemme sine vigtigste Breve. Hun vilde rive den fra ham, men
han stødte hende bort.
Sæt Dem! Jeg vil tale med Dem!" befalede han, idet han
puttede Mappen ind under Armen og klemte saa haardt til, at
Skulderen løftedes derved.
Hun betragtede ham med Forbavselse og Ængstelse, men
sagde intet.
Har jeg ikke én Gang for alle forbudt Dem at modtage Deres
Elsker her 1 Huset?"
»Jo, men jeg var nødt til at tale med ham for at ...” Hun
standsede midt i Sætningen, da hun ikke vidste, hvad hun skulde
finde paa at sige.
»Jeg ønsker ikke at høre nøget nærmere om, hvorfor min utro
Hustru er nødt til at tale med sin Elsker.”
»Jeg vilde blot,” begyndte hun atter, men irriteret over hans
Hensynsløshed brød hun af og sagde indigneret: ,,Føler De da
ikke, hvor let det er for Dem at fornærme mig?"
»De tager fejl! Jeg fornærmer Dem ikke. Naar man siger til
en, der stjæler, at han er en Tyv, er det ikke nogen Fornærmelse.
Det er kun en Kendsgerning, man fremsætter.”
»Saa grusomt havde jeg dog ikke troet, at De kunde være.”
»Naa, saa det kalder De grusomt! Finder De da, at det er saa
grusomt, at en Mand giver sin Hustru al mulig Frihed og tillader
hende at bære hans hæderlige Navn blot paa den Betingelse, at
hun bevarer Skinnet og ikke synder mød Konveniensens Love?"
»Ja, det er værre end Grusomhed! Det er Lavhed!" raabte
Anna ude af sig selv af Raseri og vilde rejse sig for at gaa.
»Nej, det er ikke!" skreg han med sin højeste Diskant, og
idet han tvang hende ned paa Stolen igen, klemte han hende med
sine lange, magre Fingre saa haardt om Haandleddet, at Arm-
baandet efterlød store røde Striber. ,,Lavhed, siger De! Nej, véd
De, hvad der er lavt? Det er, naar en Kvinde svigter sin Ægte-
fælle og sit Barn for sin Elskers Skyld — bedrager den Mand,
hvis Brød hun æder.”
Hun sænkede Hovedet, thi hun følte Sandheden af hans
Ord. Nu sagde hun ikke som i Gaar, at Vronskij var hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
