Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
308 Anna Karénin
»Vi ser vist lidt forskelligt paa den Sag," svarede Karénin
tørt. ,Men for Resten nytter det ikke at tale mere om dette."
»Jeg begriber ikke, hvorfor du ikke skulde kunne komme.
Spis nu til Middag hos os i Dag, hører du! Min Kone venter
dig. Jeg beder dig, tal med hende om Sagen. Du véd jo, at hun
er en ganske vidunderlig Kvinde. Jeg bønfalder dig paa mine
Knæ om at komme!"
»Lad gaa da," svarede Karénin sukkende.
Stepán Arkádjevitsch saa” paa sit Ur.
»Hvad for noget! Klokken er allerede over fire! Og jeg, som
endnu har en Visit at gøre," sagde han forfærdet. — ,,Naa, saa
kommer du, ikke sandt? Du véd ikke, hvor det vil bedrøve mig
og min Kone, hvis du bliver borte."
»Jeg har lovet det, saa kommer jeg ogsaa," svarede Karénin
melankolsk.
»Tak! Jeg er vis paa, at du ikke vil fortryde det. Altsaa Klok-
ken fem — og ikke i Kjole."
IV
Da Stepán Arkádjevitsch kom hjem, var Klokken over fem,
og flere af Gæsterne havde allerede indfundet sig. Pestzov og
Kosnischev traadte ind samtidig med ham. Inde i Salonen sad
hans Svigerfader, Kitty, den unge Tscherbatzkij, Karénin og
Turovtzin, en gammel Ungkarl, der trolig fulgte Stepán paa hans
Farter.
Stepán Arkádjevitsch mærkede straks, at det var galt fat der-
inde. Dolly, der sad i sin ny graa Silkekjole, var saa ked over,
at Børnene skulde spise i deres eget Værelse, og saa trykket
over sin Mands Udeblivelse, at hun ikke havde Tanker for sine
Pligter som Værtinde. Alle Gæsterne sad saa stive som Pinde og
saa” ud, som om de var i Tvivl om, hvorfor de egentlig var her.
Nogen almindelig Samtale var der ikke Tale om. Den skikkelige
Turovtzin befandt sig øjensynligt ikke rigtig i sit Es, og det Smil,
hvormed han hilste sin Vens Indtræden, sagde lige saa tydeligt
som Ord: ,Jo, det er rigtignok et morsomt Selskab, du har invi-
teret mig til. Nej, maa jeg saa bede om at spise og drikke godt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
