- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
315

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anna Karénin 315

paa den unge, smukke Danserinde, som han interesserede sig
saa varmt for.

»Aa, naar man kommer lidt nærmere ind paa saadanne unge
Pigers Historie, opdager man gerne, at de har vendt deres Fa-
milie, hvem de kunde være til Nytte og Hjælp med kvindelig
Gerning, Ryggen," sagde Dolly ærgerligt. Hun gættede sig sand-
synligvis til, hvad det var for en ung Pige, Stepán Arkádjevitsch
tænkte paa.

»Det er Principperne — Idealet, vi kæmper for," erklærede
Pestzov med sin klangfulde Bas. ,,Kvinden vil være uafhængig
og have Adgang til den samme Dannelse som Manden. Hun
trykkes ved Bevidstheden om, at hun ikke kan naa dette Maal."

»Ja, jeg er ogsaa fortvivlet og nedbøjet over, at jeg ikke kan
faa Plads som Amme ved Hittebørnshospitalet," sagde den gamle
Fyrste til stor Glæde for Turovtzin, der lo saa voldsomt, at han
tabte sin Asparges med den tykke Ende i Saucen.

VI

Alle havde deltaget i denne Samtale med Undtagelse af Kitty
og Ljevin, hvem den. ikke i fjerneste Maade interesserede. De
levede i deres egen Verden. En hemmelighedsfuld Magt drog
dem mod hinanden, og de følte sig begge grebne af en urolig og
frydefuld Anelse om, hvad Fremtiden bar i sit Skød.

Da Kitty spurgte ham om, hvorledes det var gaaet til, at
han havde mødt hende paa Landevejen sidste Sommer, gjorde han
hende Rede for de nærmere Omstændigheder ved Mødet.

»Det var meget tidligt paa Morgenstunden," fortalte han
hende. ,,Og hvad var det ikke for en dejlig Morgen! Jeg gik just
og tænkte: hvem mon det kan være, der kommer kørende med
fire, og i det samme svævede De forbi mine Øjne. De saa’ ud,
som om De lige var vaagnet, og Deres Moder sad endnu og
blundede henne i Hjørnet af Vognen. — Jeg ser Dem endnu for
mig, saaledes som De sad ved Vognvinduet. De legede med
Hattebaandene og saa’ ud, som om De var hensunket i dybe
Tanker. — Hvor jeg kunde ønske at vide, hvad De tænkte paa!
Var det noget vigtigt?"

»Gud maa vide, hvorledes jeg har set ud, mit Haar maa jo

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free