- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
319

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anna Karénin 319

med ham, ingen Betydning har for hende, og at hun ønsker at
begynde Livet forfra.”

,Anna — og et Fejltrin! Hvorledes skal jeg faa det til at passe
sammen? Nej, jeg kan ikke tro det!"

»Darja Alexandrovna," vedblev han, idet han saa” hende lige
ind i Ansigtet og nu følte, at han begyndte at faa Tungen paa
Gled, ,jeg vilde give meget til, at jeg endnu kunde tvivle om
hendes Brøde. Saa længe jeg kun nærede Mistanke, havde jeg
dog Haabet, men nu har jeg ogsaa mistet det. Og det værste er,
at jeg er begyndt at tvivle paa alt, hvad jeg før troede paa. Om
det saa er min Søn, saa hader jeg ham — jeg véd jo ikke engang,
om han er min Søn. Ja, jeg er meget ulykkelig!"

Han havde ikke behøvet at fortælle hende det, for hun læste
det tydeligt i hans Blik. Hun følte Medlidenhed med ham, og
hendes Tro paa Veninden begyndte at rokkes.

»Aa, det er skrækkeligt!" udbrød hun i sin Fortvivlelse. ,,Og
De vil altsaa virkelig skilles fra hende!"

»Ja, det er min faste Beslutning. Det er jo det eneste, jeg har
tilbage."

»Det eneste?" hviskede hun med Taarer i Øjnene. — ,Nej,
ikke det eneste!"

»Og det forfærdeligste ved min Ulykke er, at jeg ikke kan
tage Kørset op og bære det," vedblev han, som om han gættede
sig til hendes Tanker. — ,Jeg maa gøre alt for at komme ud af
min ydmygende og nedværdigende Stilling. Vi kan jo dog ikke
leve alle tre sammen."

»Ja, jeg forstaar det saa godt, jeg forstaar det saa godt,"
sagde Dolly med nedslagne Øjne. Et Øjeblik sad hun tavs og
tænkte paa sine egne huslige Sørger, men pludselig hævede hun
Hovedet og foldede sine Hænder bønfaldende.

«Vent dog lidt endnu," bad hun. ,Husk, at De er Kristen.
Hvad skal der blive af hende, hvis De forstøder hende?"

Jeg har overtænkt Sagen, Darja Alexandrovna. Tro mig, jeg
har overtænkt den meget nøje," svarede Karénin, og medens
han saa" paa hende med sine glansløse Øjne, blev hans Ansigt
fuldt af røde, hektiske Pletter. Dolly følte nu den dybeste Med-
lidenhed med ham. — ,Da hun bekendte sin Brøde for mig, be-
sluttede jeg, at alt skulde blive ved det gamle. Men hvad fik jeg
ud af det? — Jeg stillede kun den simple Fordring, at hun skulde
bevare Skinnet, men den vilde hun ikke engang opfylde," ved-

21%

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free