Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 Anna Karénin
blev han hidsigt. ,,Naar et Menneske ikke absolut vil styrte sig i
Fordærvelse, kan der være Tale om at redde det, men naar Na-
turen er saa grundfordærvet, at den paagældende anser det for
en Lykke at gaa til Grunde, hvad skal man saa gøre?"
»Alt — blot ikke en Skilsmisse!"
" Men hvad da?"
»Aa, det er forfærdeligt! Tænk dog paa, at hun hverken kan bli-
ve Deres eller hans Hustru. Hun gaar jo fuldstændig til Grunde.”
»Ja, hvad mener De da, at jeg skal gøre?" spurgte Karénin
med et Skuldertræk. — Erindringen om den sidste Scene, han
havde haft med sin Hustru, irriterede ham i den Grad, at han
atter blev lige saa kold og rolig som under Begyndelsen af Sam-
talen. — ,Naa, ja, jeg er Dem meget taknemmelig for "Deres
Deltagelse, men nu kan jeg ikke blive længer,” sagde han plud-
selig og rejste sig for at gaa.
»Aa nej, bliv lidt endnu! De maa ikke styrte hende i Fordær-
velse! Nu skal jeg fortælle Dem, hvorledes det er gaaet mig selv.
Jeg har nemlig været i samme Situation som De, En skønne Dag
opdagede jeg, at min Mand var mig utro. I min Harme og Skin-
syge vilde jeg forlade ham og vende Hus og Hjem Ryggen. Men
hvem fik mig bragt til Fornuft? Hvem reddede mig? — Anna!
Ingen andre end Anna! Og jeg har ikke fortrudt det. Jeg ser
mine Børn trives og vokse til, min Mand tilhører atter sin Fa-
milie, han angrer sine Fejl og bliver bedre, for hver Dag, der
gaar, og jeg — ja, jeg lever. Jeg har tilgivet — tilgiv De nu
ogsaa.
Han hørte paa hende, men hendes Ord gjorde ikke mere
Virkning paa ham. Han var nu atter lige saa opfyldt af Harme og
Bitterhed som den Dag, han besluttede sig til Skilsmissen.
Jeg hverken vil eller kan tilgive hende," svarede han med
høj og gennemtrængende Røst. ,Det vilde ligefrem være en
Uretfærdighed ! Jeg har gjort alt for at drage denne Kvinde op
af Skarnet, men hun vil søle sig i det, fordi det falder hende na-
turligt. Jeg er ikke noget slet Menneske og har aldrig før hadet
nogen, men hende hader jeg med hele min Sjæls Styrke. — Hun
har gjort mig alt for meget ondt, til at jeg kan tilgive hende,” til-
føjede han med en Stemme, der dirrede af Harme.
»Elsk dem, som Eder hade," sagde Dolly næsten skamfuld.
Han smilede haanligt. Det Skriftsted kendte han godt, men
det passede ikke her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
