Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 Anna Karénin
»Ja, maa jeg bede Dem om at gaa ovenpaa," sagde Portnerean
med et, som det forekom Ljevin, i høj Grad betegnende Smil.
»Hvem ønsker Herren at tale med?" spurgte Tjeneren, som
lukkede op for ham.
Tjeneren saa’ rigtignok noget lapset og vigtig ud, men han
var bestemt en prægtig Fyr. Skønt han aldrig havde set Ljevin
før, lod han dog til at være lige saa godt underrettet som Port-
neren.
»Fyrsten ... Fyrstinden ... den unge Fyrstinde,” stammede
Ljevin.
I det forreste Værelse mødte han Mille Linon, hvis Ansigt
straalede om Kap med hendes smaa, glinsende Krøller. Næppe
havde han faaet sagt et Par Ord til hende, før han hørte en Kjole
rasle henne bag Døren. Hans Hjerte bævede af Fryd, thi han
følte, at hans Lykke nærmede sig; og i samme Øjeblik blev Mlle
Linon til Luft. Hun skyndte sig ud af Værelset, og i samme Nu
lød der smaa, lette Skridt hen over Gulvet. Det var hende, hans
Liv, hans Lykke, den bedre Del af hans Jeg, der ilede hen imod
ham. Hun gik ikke, nej hun svævede som baaren af usynlige
Vinger. Han saa" to klare, troskyldige Øjne, som straalede af den
samme Fryd, der ogsaa besjælede ham; de kom nærmere og
nærmere, og deres Glans blev saa stærk, at den næsten blæn-
dede ham. Hum standsede, lagde begge sine Hænder blidt paa
hans Skuldre og kastede sig glad og skælvende til hans Bryst.
Han omfavnede hende og trykkede sine Læber mod hendes, der
søgte hans.
Hun havde heller ikke lukket et Øje hele Natten og havde
ventet ham med Længsel lige fra Morgenstunden. Hendes For-
ældre havde uden mindste Indvending givet deres Samtykke og
var lykkelige ved hendes Lykke. Hun var blevet staaende bag
Døren, indtil Mlle Linon var gaaet, og derpaa var hun uden et
Øjebliks Betænkning ilet hen til ham.
»Kom, lad os gaa ind til Mama," sagde hun og greb hans
Haand.
I Begyndelsen kunde han slet ikke sige noget, ikke fordi han
frygtede for, at hans Lykke skulde forringes derved, men fordi
han mærkede, at Graaden, der sad ham oppe i Halsen, var lige
ved at kvæle ham, hver Gang han vilde tale.
»Jeg kan slet ikke fatte, at du elsker mig,” sagde han omsider
med kvalt Røst. ,,Er det virkelig ogsaa sandt?"
(ie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
