Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 Anna Karénin
»Nej, mon chér! Ingen Dumheder!" skyndte Fyrstinden sig
at sige.
»Gødt! Om 8 Dage da!"
»Men han er jo helt fra Forstanden!" raabte Fyrstinden.
»Hvorfor kan det ikke lade sig gøre?"
»Men betænk dog — Udstyret!" svarede Fyrstinden og lo
over hans Utaalmodighed.
»Skal vi virkelig have de sædvanlige Bryderier med Udstyr,
og hvad dertil hører?" tænkte Ljevin forfærdet: — ,,Naa, min
Lykke er jo saa stor, at saadanne Bagateller ikke kan forstyrre
den. Men er det ogsaa nødvendigt? — Ja, vist er det saa,”
sagde han til sig selv, efter at et Blik hen paa Kitty havde over-
tydet ham om, at Tanken om Udstyret ikke angreb hende det
ringeste.
Ja, jeg skal ganske vist indrømme, at jeg ikke forstaar mig
derpaa," sagde han for at undskylde sig. ,,Det var jo ogsaa kun
et rent personligt Ønske, jeg udtalte.”
»Naa, vi kan jo tænke nærmere derover. — Men Forlovelsen
kan vi da i alt Fald deklarere straks," mente Fyrstinden.
Da de to gamle var gaaede, gik Ljevin hen til Kitty og tog
hendes Haand. Han havde nu faaet saa meget Herredømme over
sig selv, at han kunde tale roligt med hende. Og tale med hende
maatte han; han havde saa meget at sige hende. Men då det
kom til Stykket, sagde han alligevel noget helt andet, end han
havde foresat sig.
»Jeg har hele Tiden været forvisset om, at det vilde gaa saa-
ledes,” begyndte han. ,Selv om Haabet ikke altid har været le-
vende i mig, har jeg dog i mit inderste Hjerte været overbevist
om, at det vilde ske. Jeg tror nu, at det har staaet skrevet saa-
ledes i Skæbnens Bog."
»Og jeg ...” stammede hun. ,Allerede dengang, da ..…." —
Her standsede hun paa ny. — ,,Allerede dengang, da jeg stødte
min Lykke fra mig, elskede jeg Dem — og kun Dem; men jeg
var hildet og førblindet. Jeg spørger Dem atter: Kan De glemme
det og tilgive mig?"
Det er maaske til vor egen Lykke, at det er gaaet saaledes.
— De har ogsaa meget at tilgive mig. Jeg vil tilstaa for Dem, at …"
Han havde besluttet at betro hende, at han ikke var ren og
uskyldig som hun, øg at han manglede Tro. Det var pinligt for
ham at gøre hende denne Tilstaaelse, men det var hans Pligt.
>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
