Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 333
dybt han stod under hende i moralsk Henseende, men dette bi-
drog kun til, at han satte endnu mere Pris paa den Lykke, som
han saa lidt havde fortjent.
XI
Da Karénin traadte ind i sit Værelse paa Hotellet, afleverede
hans Tjener to Telegrammer til ham. Han brød det ene og læste
det. Det bragte ham den Efterretning, at Stremov var bleven
kaldet til en Post, som han selv ivrigt havde attraaet. Han blev
rød af Harme, slængte forbitret Telegrammet fra sig og begyndte
at gaa op og ned ad Gulvet.
»Quos vult perdere Jupiter dementat," sagde han til sig selv,
idet han med dette quos mente alle dem, som havde bidraget til,
at Stremov havde faaet denne Ansættelse. Han tog sig det ikke
synderlig nær, at han selv var blevet forbigaaet, men det har-
mede og forbavsede ham i allerhøjeste Grad, at man havde besat
Pøsten med Stremov, denne Vrøvler og Frasemager, som mindst
af alle egnede sig til den.
»Dette her er vel af en lignende Beskaffenhed," tænkte han,
idet han brød det andet Telegram. Det var fra hans Hustru.
Underskriften faldt ham først i Øjnene. — ,Jeg dør! Kom! Jez
bønfalder dig derom! Naar du har tilgivet mig, vil jeg dø ro-
ligere," læste han. Han smilede haanligt og kastede Telegrammet
hen ad Bordet; han tvivlede slet ikke om, at der her forelaa et
listigt Forsøg paa at lokke ham tilbage.
»Hun viger ikke tilbage for noget Bedrag," tænkte han. —
»For Résten var hendes Nedkomst jo nær forestaaende, da jeg
rejste fra St. Petersborg. Det er altsaa muligt, at hun ligger syg
og er i Barnsnød. Men hvad mon hendes Hensigt kan være? Vil
hun have mig til at anerkende Barnet? Eller vil hun kompro-
mittere mig og søge at forhindre Skilsmissen?" Han læste atter
Telegrammet, og da han denne Gang holdt sig til Ordlyden,
gjorde det pludselig et dybt Indtryk paa ham. — ,,Men hvis det
nu er sandt?" sagde han til sig selv. ,Hvis hun virkelig angrer,
fordi hun føler, at hun skal dø? Bør jeg virkelig vægre mig ved
Leo Tolstov: Anna Karénin 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
