Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 Anna Karénin
at komme, fordi jeg frygter et Bedrag? Nej, det vil ikke alene
være hjerteløst, men dumt, og alle vil fordømme mig."
»Peter! En Vogn!" raabte han ud af Døren til sin Tjener.
»Jeg rejser til St. Petersborg."
Hans Beslutning var fattet. Han vilde tage til St. Petersborg
og gense sin Hustru. Hvis hendes Sygdom var opdigtet, vilde
han rejse igen uden at sige et Ord. Hvis hun virkelig laa før
Døden og derfor ønskede at se ham endnu en Gang, vilde han
tilgive hende, og hvis han kom før sent — ja, saa kunde han i
det mindste vise hende den sidste Ære.
Træt, støvet og med denne Følelse af Uvadskethed, som altid
følger en, naar man har tilbragt hele Natten i en Jærnbanekupé,
ankom Karénin tidlig om Morgenen til St. Petersborg. Da hans
Vogn standsede uden for Huset, holdt der allerede en Droske og
en Karet foran Trappen.
Svejtseren aabnede Døren, endnu inden Karénin havde ringet
paa. Han mødte uden Linned i Halsen, i en gammel Frakke og
med Tøfler paa.
»Hvorledes gaar det med Fruen?" spurgte Karénin.
»Hun er lykkelig nedkommet med en Datter i Gaar."
Karénin standsede og blev bleg. Først nu gik det op for
ham, hvor inderligt han havde ønsket hendes Død. Lidt efter
mødte han Tjeneren Kornej, som kom springende ned ad Trappen
med et stort Forklæde paa.
»Hvorledes har Fruen det?" spurgte han ham.
»Meget daarligt, Herre! I Gaar var her stor Konsultation.
Lægen er her for Øjeblikket."
»Tag mine Sager," sagde Karénin noget lettet ved Tanken
om, at der alligevel var nogen Mulighed for, at hans Hustru
skulde dø, og gik ind i Forstuen.
Paa Stativet henne i Krogen hang en Militærkappe. Han
lagde straks Mærke til den og spurgte: ,,Hvem er derinde?"
»Lægen, Jordemoderen og Grev Vronskij."
Han gik videre. I den første Stue var der ingen. Da Jorde-
moderen hørte Lyden af hans Skridt, kom hun ham i Møde fra
Kabinettet, der laa foran Annas Soveværelse. Hun gik hen til
ham, greb hans Haand med den Ligefremhed, som Dødens Nær-
hed altid giver, og trak ham med sig.
»Gud være lovet, at De er kommet! Hun taler hele Tiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
