- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
335

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anna Karénin 335

om Dem — kun om Dem!" sagde hun til ham, da de nærmede
sig Kabinettet.

,Skaf nøget Is, men hurtigt!" befalede Lægen inde fra Sove-
kammeret. i

Karénin traadte ind i Kabinettet. Paa en lille lav Stol ved
hendes Skrivebord sad Vronskij med Ansigtet skjult i sine Hæn-
der og græd. Da han hørte Lægens Ord, får han op, men da han i
det samme fik Øje paa Karénin, blev han saa forvirret, at han
atter satte sig ned og dukkede Hovedet ned mellem Skuldrene,
søm om han vilde gøre sig usynlig. Men lidt efter mandede han
sig op, rejste sig og sagde:

»Hun dør. Lægerne har erklæret, at der intet Haab er. Ja,
De er jo Herre her og kan derfor byde mig at gaa. Men jeg beder
Dem, tillad mig at blive. For øvrigt retter jeg mig ganske efter
Beres Vilje; jeg 54

Da Karénin saa” hans Taarer, overvældedes han af den Sinds-
bevægelse, som Synet af andres Lidelser altid fremkaldte hos
ham. Han vendte derfor Hovedet bort og skyndte sig hen mod
Søvekammerdøren uden at høre ham til Ende.

Han hørte nu Annas Stemme. Hun talte i en livlig og for-
nøjet Tone og udtalte hvert enkelt Ord tydeligt og bestemt. Han
nærmede sig Sengen. Hun laa med Ansigtet vendt imod ham;
hendes Kinder brændte, Øjnene lyste, og de smaa hvide Hæn-
der, som stak ud af Natkjolens Ærmer, legede med en Flig af
Sengetæppet. Hun saa’ fuldstændig sund og frisk ud og lod end-
ogsaa til at være i udmærket Humør.

»Ja," hørte han hende sige, ,,Alexej — jeg mener Alexej
Alexandrovitsch ... Hvilket besynderligt og uhyggeligt Spil af
Skæbnen for Resten, at de begge hedder Alexej — han vilde ikke

have nægtet mig det. Men hvorfor kommer han dog ikke? Han
er saa god; han véd ikke selv, hvor god han er. Åa Gud, hvor
jeg pines! Vand! Vand! Dette vil ikke være godt for min lille
Pige. Naa ja — saa giv hende da en Amme. Jeg gaar ind der-
paa; det er ogsaa bedst saaledes. Tag hende bort! Det vil gøre
ham ondt at se hende, naar han kommer.”

»Han er kommet. Her er han," sagde Jordemoderen, som
gjorde Forsøg paa at henlede Annas Opmærksomhed paa Ka-
renin.

»Vist er han ej!" vedblev hun uden at lægge Mærke til ham.
»Giv mig min lille Pige, giv mig hende! Han er ikke kommet

227

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free