Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336 Anna Karénin
endnu. De vil bilde mig det ind, fordi De tror, at han slet ikke
kommer. Men De kender ham ikke. Ingen kender ham uden jeg.
Læg Mærke til hans Øjne — Seroschas har ganske det samme
Udtryk, og derfor kan jeg heller ikke taale at se dem. Har Sero-
scha faaet noget at spise? Ham er der ingen, der sørger for.
Hvis Alexej havde været her, vilde han ikke have glemt ham.
Serøscha maa flyttes over i Hjørneværelset, og Mariette skal
ligge der om Natten."
Pludselig tav hun og krøb sammen. Forfærdet skærmede hun
for sit Ansigt med begge Hænder, som om hun frygtede for, at
man skulde slaa hende. Hun havde faaet Øje paa sin Mand.
»Nej! Nej!" begyndte hun igen. ,Jeg frygter ham ikke; jeg
frygter kun Døden! Kom herhen, Alexej! Jeg maa skynde mig,
for jeg har ikke lang Tid tilbage. Snart, snart skal jeg dø! Om
lidt kommer Feberen, og saa løber alt rundt for mig. Nu derimod
forstaar jeg alt og ser alt!"
Karénins dybt bekymrede Ansigt fik et lidende Udtryk. Han
tog hendes Haand og vilde sige noget, men hans Læber skæl-
vede saa stærkt, at han ikke kunde faa Ordene frem, og han
turde knap se paa hende for ikke at briste i Graad. Men hver
Gang hans Blik strejfede hendes, saa” han, at hendes Øjne hvi-
lede paa ham med saa ømt, blidt og kærligt et Udtryk, som han
aldrig havde set hos hende før.
»Bi lidt, du véd ikke ... Bi lidt ..." Hun standsede, som om
hun vilde samle sine Tanker. — ,Ja," begyndte hun igen. ,Ja,
hvad var det nu, jeg vilde sige? Se ikke saa forbavset paa mig!
Jeg er den samme som før, men inden i mig er der en anden
Anna, som jeg frygter. Det er hende, som elskede ham. Jeg vilde
ogsaa hade dig, men det var mig umuligt, for jeg kunde ikke
glemme Fortiden. Men nu er jeg mig selv, kun mig selv og ikke
den anden. Og nu skal jeg dø, jeg véd, at jeg skal dø; spørg
ham derhenne. Mine Arme, Hænder og Fødder er saa tunge som
Bly. Og Fingrene — se, hvor de er store; de er jo rent uforme-
lige. Ja, nu er det snart forbi! Jeg trænger kun til ét — din Til-
givelse! Skænk mig den fuldt ud! Jeg har syndet svarligen, men
Sygeplejersken har fortalt mig, at Synderinden i Evangeliet —
hvad var det nu hun hed? — var langt mere skyldbetynget end
jeg. Nu tager jeg til Rom og drager ind i Ørkenen, saa generer
jeg ikke nogen mere. Men Seroscha og min lille Pige vil jeg og-
saa have med mig. Nej, du kan ikke tilgive mig! Jeg véd, at det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
