Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 337
er umuligt! — Nej, nej — gaa. Du er alt for god!" skreg hun,
idet hun holdt fast i ham med den ene af sine feberhede Hænder
og stødte ham fra sig med den anden.
Karénin kæmpede ikke længer mod sin Sindsbevægelse. Han
blev greben af en hel ny Følelse, der fyldte ham med en Fred og en
Lykke, som han aldrig før havde kendt. Det var Kærlighedens og
Tilgivelsens Aand, der drog ind i hans Sjæl og lærte ham at elske
og tilgive sine Fjender. Han kastede sig paa Knæ, støttede sit
Hoved mød hendes feberhede Arm, der brændte som Ild gennem
Natkjolen, og græd — hulkede som et Barn. Hun lagde sin
anden Årm om hans Hoved, hældede sig over imod ham og løf-
tede sine Øjne stolt og triumferende mød Himlen.
»Ja, der er han! Jeg vidste det jo nok!" udbrød hun henrykt.
»Farvel! Farvel alle sammen! ... Men der er de igen! Hvorfor
gaar de ikke? Tag dog alt det Pelsværk af mig, jeg kvæles af
Varme!"
Lægen tog hendes Hænder, lagde hendes Hoved blidt tilbage
mod Puden og dækkede hende med Sengetæppet helt op til Skuld-
rene. Hun lod det roligt ske og saa” hen for sig med lysende
Øjne.
»Glem ikke, at jeg ikke forlanger andet end din Tilgivelse,"
sagde hun atter. — ,,Men hvurfor kommer han ikke?" spurgte
hun pludselig øg saa” hen mod Døren til Kabinettet. — ,,Kom dog
ind! Kom ind og ræk ham Haanden!"
Vronskij kom ind fra Kabinettet, men saa snart han fik Øje
paa Anna, skjulte han sit Ansigt i Hænderne.
»Bøort med Hænderne!" sagde hun bydende. ,,Se paa ham!
Han er en Helgen! — Men saa tag dog Hænderne bort!” gentog
hun vredt. ,,Alexej Alexandrovitsch, tag dem bort; jeg vil se hans
Ansigt!"
Karénin tog Hænderne bort fra Vronskijs Ansigt. Det var
aldeles fortrukkent af Smerte og Skam.
»Giv ham Haanden," sagde hun til sin Mand. ,Tilgiv ham!"
Karénin rakte ham Haanden ude af Stand til at holde de Taarer
tilbage, der strømmede ud af hans Øjne.
»Gud være lovet, Gud være lovet," hviskede hun. ,Nu maa
jeg blot strække Benene lidt. Saa, nu er det godt! — Skal det
være Fioler?" udbrød hun pludselig, idet hun saa” hen paa det
blomstrede Tapet. Ligheden er ellers ikke synderlig stor? —
Aa Gud, aa Gud, kan jeg dog ikke snart faa Ende paa det. Mor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
