- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Anna Karénin /
339

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anna Karénin 339

han skulde aabenbare ham sit Hjertes inderste Følelser — ,men
jeg saa" hende og tilgav hende. Og jeg følte mig saa lykkelig
derved, at jeg blev fuldstændig klar paa min Pligt. Nu har jeg
altsaa tilgivet og bærer ikke Spor af Nag mere. Jeg vender min
anden Kind til, som Skriften lærer os det; byder Kjortelen, efter
at man har taget min Kappe. Og jeg beder kun Gud om, at han
ikke vil berøve mig den Salighed, der ligger i at tilgive."

Hans Øjne var fulde af Taarer, og deres forklarede Glans
gjørde et dybt Indtryk paa Vronskij.

»Nu véd De, hvorledes jeg stiller mig," vedblev han lidt ef-
ter. ,De kan slæbe mig i Skarnet og gøre mig latterlig i Verdens
Øjne, men jeg forlader hende ikke, og hverken De eller hun
skal nogen Sinde høre et bebrejdende Ord fra mig. Jeg er som
sagt fuldstændig klar paa min Pligt: jeg bør blive hos hende —
og intet skal afholde mig derfra. Hvis hun ønsker at se Dem,
skal jeg lade Dem det vide, men nu tror jeg, at det er bedst, at
De gaar, for ...”

Han. rejste sig; en. krampagtig Hulken hindrede ham i at
fortsætte. Vronskij rejste sig ogsaa, men blev staaende foran ham
foroverbøjet og sammensunken, og betragtede ham ined et usik-
kert Blik. Han kunde ikke forstaa den andens Resignation og
Højmodighed, men han følte, at der var noget saa ophøjet i den,
at han selv aldrig kunde tænke paa at hæve sig til den.

XIII

Vronskij gik straks ud af Huset og blev staaende paa Hoved-
trappen saa fortumlet, at han hverken vidste ud eller ind. Han
tyngedes af Vægten af sin Brøde og følte sig dybt ydmyget uden
at øjne nogen Mulighed for en Oprejsning. Han var helt ude af
Kursen; de Leveregler, som hidtil havde ledet alle hans Skridt,
havde nu vist sig at være fuldstændig falske og misvisende. Den
bedragne Ægtemand, der hidtil havde staaet for ham som en
ynkelig Stakkel, og i hvem han kun havde set en tilfældig og lidt
komisk Hindring før sin Lykke, havde pludselig, og det oven i
Købet ved Annas Hjælp, svunget sig op til en Højde, hvorfra
han ikke præsenterede sig i noget latterligt Lys, men tværtimod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:07 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/1/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free