Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346 Anna Karénin
Pigen havde ikke nogen Bagtanke med, hvad hun sagde. Men
da hun havde tjent længe i Huset og kendte Forholdene, trøede
Karénin, at hun vilde lade ham mærke, at den lille var ham
uvedkommende.
Barnet skreg højere og højere og var til Slutningen lige ved
at skrige Livet af sig. Barnepigen gjorde en utaalmodig Bevæ-
gelse med Haanden, tog det fra Ammen og begyndte at gaa op
og ned ad Gulvet med det, medens hun vuggede det i sine Arme.
Vi maa have Lægen hen for at undersøge Ammen," sagde
Karénin efter at have set nogen Tid paa dette.
Den smukke Amme, der saa’ sund og kraftig ud, brummede
misfornøjet og knappede til for sit store Bryst, idet hun smilede
haanligt over, at man kunde være i Tvivl om, at hun havde Mælk
nok. Karénin saa” dette Smil og troede straks, at det gjaldt ham.
Stakkels lille Pus!" sagde Barnepigen, idet hun tyssede paa
det skraalende Barn og blev ved at gaa op og ned ad Gulvet
med det.
Karénin satte sig hen paa en Stol og saa’ med et nedslaaet
Ansigt paa hendes Bestræbelser.
Da Barnet endelig var blevet lagt i Vuggen, og Barnepigen
havde ordnet Puderne under dets Hoved, rejste han sig og listede
sig forsigtigt hen til det. Først stod han og saa’ ned i Vuggen med
det samme nedslaaede Udtryk som før, men pludselig opklaredes
hans Ansigt af et Smil, der glattede Rynkerne i hans Pande, og
derpaa gik han sagte bort fra Vug ggen og ud af Værelset.
Saa snart han var kommet ind i Spisestuen, ringede han paa
Tjeneren og gav ham Ordre til at hente Lægen. Det ærgrede og
harmede ham, at hans Kone tog sig saa lidt af det dejlige Barn,
og i denne Stemning vilde han ikke gaa ind til hende, saa meget
mere som han vidste, at han vilde træffe Fyrstinde Betsy derinde.
Men da han kom til at tænke paa, at Anna maaske vilde for-
undre sig over, at han ikke saa” ind til hende som sædvanlig,
forandrede han sin Beslutning og gik hen mod Sovekammer-
døren. Medens han nærmede sig Døren paa det bløde Tæppe,
hørte han et Brudstykke af en Samtale, som berørte ham i højeste
Grad ubehageligt.
Ja, hvis han ikke skulde have rejst, kunde jeg have for-
staaet Deres Vægring," sagde Fyrstinden. — ,,Husk dog paa, åt
Deres Mand er hævet over ..."
Det er ikke for min Mands, men for min egen Skyld, at jeg
n in
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
