Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 347
ikke vil se ham,” afbrød Anna hende med bævende Røst. Lad
os ikke tale mere derom.”
»Det er da ikke muligt, at De ikke vil sige Farvel til den, der
har villet skyde sig for Deres Skyld.”
»Netop derfor vil jeg ikke gense ham."
Karénin standsede med en forskrækket og brødefuld Mine
og vilde vende om. Men ved nærmere Eftertanke fandt han, at
det vilde være uværdigt at liste sig bort paa den Maade, og gik
høstende videre hen mod Sovekammerdøren. Samtalen ophørte
pludselig, og han traadte ind.
Anna sad henne paa Chaiselongen i en graa Morgenkjole ;
hun var bleg og mager, og hendes sorte Haar var kort afklippet.
Saa snart hun saa’ sin Mand, forsvandt hvert Spor af Liv øjeblik-
kelig fra hendes Ansigt; hun sænkede Hovedet og saa’ uroligt
og forlegent hen paa Fyrstinde Betsy, som sad og knejsede ved
Siden af hende med sin lange, flade Overkrop. Fyrstinden var
klædt efter allersidste Mode: baade den lille Hat, der syntes at
svæve øver hendes Hoved som Hætten over en Lampe, og den
lyseblaa Kjole med de skraa Striber af en skrigende Farve var
af en overvældende Elegance. Hun hilste Karénin med et ironisk
Smil og en lille Bevægelse med Hovedet.
»Er det Dem!" sagde hun og saa’ ud, som om hun blev i høj
Grad overrasket ved at se ham. ,Det var da morsomt, at jeg traf
Dem hjemme! De viser Dem jo aldrig mere; siden Annas Syg-
dom har jeg ikke set Dem en eneste Gang. De har mok ogsaa
Deres Sørger at trækkes med. — Ja, De er rigtignok en mageløs
Ægtemand,” tilføjede hun med et beundrende og anerkendende
Blik, der skulde være en Slags Belønning for hans højmodige
Opførsel overfor Anna.
Karénin bukkede koldt for hende, gik hen til sin Hustru,
kyssede hendes Haand og spurgte til hendes Befindende.
»Jeg synes, at jeg har det lidt bedre,” svarede Anna und-
vigende hans Blik.
»Du ser saa febrilsk ud."
»Jeg er bange for, at jeg har anstrengt hende ved at tale for
længe med hende," bemærkede Fyrstinde Betsy. ,Jeg har været
egenkærlig nok til ikke at betænke Følgerne, men nu kører jeg
ogsaa.”
»Aa nej, bliv lidt!" bad Anna, idet hun rødmende holdt hende
tilbage ved Armen. ,Jeg har noget at sige Dem — eller rettere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
