Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348 Anna Karénin
talt Dem," vedblev hun henvendende sig til sin Mand, og hendes
Rødme blev nu saa stærk, at den bedækkede Pande og Hals. —
»Jeg hverken vil eller kan have nogen Hemmelighed for Dem.”
Karénin lagde Fingrene ind imellem hverandre, knagede med
dem og sænkede Hovedet.
»Betsy fortalte mig for lidt siden, at Grev Vronskij ønskede at
sige Farvel til mig, inden han rejste til Taschkend.” — Hun
undgik at se hen paa sin Mand og søgte at faa det sagt saa hur-
tigt som muligt. — ,,Men jeg svarede, at jeg ikke kunde mod-
tage ham."
»Nej, min bedste, De sagde virkelig, at De vilde lade Deres
Mand afgøre det," rettede Fyrstinden hende.
»Jeg kan ikke tage imod ham," vedblev Anna, ,og det vilde
heller ikke føre til ..." Hun standsede pludselig og saa’ spør-
gende paa sin Mand, men han undveg hendes Blik. — ,Kort
sagt, jeg vil ikke ..."
Karénin gik hen til hende og vilde gribe hendes Haand. Først
gjorde hun en Bevægelse, som om hun vilde trække den bort,
men hun overvandt sig og lod ham tage den.
»Jeg takker Dem for Deres Tillid," begyndte han paa Fransk,
men standsede og saa’ forlegent og ærgerligt hen paa Fyrstinden.
I hendes Nærværelse var det ham umuligt at fatte en Beslut-
ning, for han saa” i hende en Personifikation af den brutale Magt.
der lænkebandt hans Liv og hindrede ham i at hengive sig til sine
ædelmodige Følelser,
,Naa, Farvel, kæreste, sødeste Anna," sagde Fyrstinden og
rejste sig atter. Derpaa kyssede hun sin Veninde og gik ud af
Værelset fulgt af Karénin.
»ÅAlexej Alexandrovitsch, jeg har lært Dem at kende som en
sjælden ædelmodig Mand," sagde Fyrstinden, idet hun standsede
midt i Kabinettet og trykkede hans Haand med en overraskende
Varme. ,Vel hører jeg ikke til Deres nærmeste, men jeg agter
og ærer Dem saa højt og holder saa meget af Anna, at jeg ikke
kan tilbageholde et Raad: Modtag hans Besøg! Alexej Vronskij
er Hæderligheden selv, og desuden rejser han jo til Taschkend.”
»Jeg takker Dem for Deres gode Raad og varme Deltagelse.
Fyrstinde, men for Resten mener jeg, at min Kone selv maa
afgøre, hvem hun kan og vil modtage."
Han sagde dette med sin sædvanlige Værdighed, men føle
rigtignok paa samme Tid, at den Situation, han for Øjeblikket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
