Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anna Karénin 355
»Jeg mærker, at min Nærværelse tynger Dem. Hvor pinligt
det end er for mig at maatte erkende det, ser jeg dog, at det er
saaledes, og jeg føler, at det ikke kan være anderledes. Jeg be-
brejder Dem intet, og Gud er mit Vidne til, at jeg, da jeg saa"
Dem paa Sygesengen, fattede den oprigtige Beslutning at glemme
alt, hvad der har været imellem os, og at begynde et nyt Liv.
Jeg angrer ikke og vil aldrig angre denne Beslutning, men jeg
ser nu, at den ikke fører til det Maal, jeg har sat mig — Deres
Lykke og Deres Sjæls Vel. Sig mig derfor, hvad der kan gengive
Dem Deres Lykke og Fred. Jeg underordner mig paa Forhaand
fuldstændig Deres Vilje og den Retfærdighedsfølelse, som jeg
er vis paa vil lede enhver af Deres Beslutninger."
Stepån Arkådjevitsch gav atter sin Svoger Brevet og stirrede
paa ham aldeles himmelfalden af Forbavselse og uden at kunne
faa et Ord over sine Læber, der dirrede af Bevægelse.
»Det er altsaa, hvad jeg vil sige hende," sagde Karénin og
vendte sig bort.
»Ja ... ja ..." stammede Stepån Arkådjevitsch, hvem Graa-
den sad helt oppe i Halsen. — ,Ja, jeg forstaar dig," fik han
endelig sagt.
»Jeg ønsker kun at vide, hvad hun vil."
»Jeg frygter for, at hun selv ikke er rigtig klar paa det. Hun
er Part i Sagen og kan ikke dømme uhildet," svarede Stepån
Arkådjevitsch, som nu nogenlunde havde genvundet sin Fatning.
- »Hun er knust — bogstavelig talt knust — under Vægten af
din Højmodighed. Hvis du sender hende dette Brev, vil hun
ikke have Styrke til at besvare det, men kun sænke Hovedet
endnu dybere end før."
»Men hvad skal jeg da gøre? Hvorledes skal jeg forklare
mig for hende? Hvorledes skal jeg faa hendes Ønsker at vide?"
»Ja, jeg synes nu, at du selv bestemt skulde angive, hvor-
ledes du mener, at du bedst kan gøre Ende paa denne Situa-
tion."
»Du mener altsaa, at der skal gøres Ende paa den. Men
hvorledes? Jeg øjner ingen Udvej."
»Jo, en Udvej findes der for alt," svarede Stepån Arkådje-
vitsch livligt, idet han rejste sig. ,Der var jo en Tid, da du selv
tænkte paa at sønderrive dette Baand. Hvis du nu er kommet
til den Overbevisning, at I ikke kan leve lykkeligt sammen,
Saar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
